Kopenhagen Furs marts-auktion

Kopenhagen Fur har på de første 4 salgsdage af marts-auktionen solgt lidt over 4,5 mio. minkskind.

Kopenhagen Fur har på de første 4 salgsdage af marts-auktionen solgt lidt over 4,5 mio. minkskind ud af et samlet udbud på 6,8 millioner minkskind på denne auktion. Priserne er gennemsnitligt faldet med omkring 5 procent i forhold til Kopenhagen Furs auktion i februar, og indtil videre er 97 procent af det hidtidige udbud solgt.

Op imod 500 kunder deltager i auktionen, og de har på denne auktion disponeret forsigtigt. Det skyldes, at der fortsat samlet set i verdensmarkedet forefindes lagre af varer fra tidligere sæsoner, og det kan mærkes på konkurrencen i auktionssalen.

Marts-auktionens salg fortsætter frem til fredag.