Pelsens bæredygtige styrker

Kopenhagen Fur har som vision at være verdens mest bæredygtige pelshus.

Minkavl og anden pelsproduktion er i sin natur bæredygtigt, fordi pels er et naturmateriale, som er fornybar, og som ved bortskaffelse indgår i naturens kredsløb. Kopenhagen Fur arbejder sammen med den internationale pelsbranche på at øge bæredygtigheden gennem målrettede og dokumenterede initiativer. I Danmark er minkbranchen opstået i 1930’erne, hvor et landbrug i krise ledte efter nye produktionsformer. Afskær fra fiskeri gav grundlag for at starte minkproduktion, så allerede i sin fødsel er den danske minkproduktion baseret på cirkulær bioøkonomi.  Fra det cirkulære udgangspunkt arbejder Kopenhagen Fur kontinuerligt på at udvikle pelsens bæredygtighed.

Fakta

- Foder til dyrene produceres bl.a. af restprodukter fra human fødevareproduktion.

- Hele dyret bruges: kroppen til kød- og benmel, gødning og som materialer i byggebranchen, fedtet bruges til biodiesel, og skindet bruges til pels.

- Pels har en lang levetid - op til 40 år. Det giver mindre ressourceforbrug i forhold til andre former for beklædning.

- Pels kan genbruges og sys om, og det øger pelsens levetid.

- Pels er biologisk nedbrydeligt, så når pelsen er slidt op, indgår den i det økologiske kredsløb.

Bæredygtigt design

Kopenhagen Fur har sammen med Designskolen Kolding afdækket pelsens bæredygtige sider i et forskningsprojekt. Pels er en investering, der kan holde i mange år, og er en bæredygtig praksis. Den er et alternativ til den hurtige mode, der konstant bliver udskiftet, for levetiden for en pels ligger på op til 40 år, mens et almindeligt stykke tøj kun får lov til at hænge 2,5 år i garderoben. 

Læs mere her

Intet går til spilde

Hovedformålet med at avle mink er naturligvis pelsen, som er så unik, at mennesker i generationer har anvendt det naturlige materiale til beklædning. Men resten af minken bliver også brugt - kroppen og fedtet bliver omdannet til energi og gødning.

Læs mere her

 

Kopenhagen Fur vinder CSR-pris ved ELLE Style Awards for sit fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed.

 

Kopenhagen Fur og de danske minkavlere var valgt som case, da Miljø- og Fødevareudvalget holdt høring på Christiansborg om cirkulær bioøkonomi.

 

Bæredygtighed var det helt store tema på Kopenhagen Furs stand på årets Première Vision i Paris.