Mød vores auktionariusser: Kasper Scott Reinbacher

Mød Kasper Scott Reinbacher, der før sin debut som auktionarius troede, at opgaven var let, men som straks blev klogere, da han selv indtog podiet for første gang.

Hvordan gik det til, at du blev auktionarius på Kopenhagen Fur?

Jeg startede med at være spotter under auktionerne, og derfor var opgaven som auktionarius en naturlig udvikling for mig. Når avlerne har produceret verdens bedste skind, og vi har sorteret dem, så er auktionerne flødeskummen på toppen i forhold til at få afviklet det hele på en god måde. Så jeg syntes, det var en interessant scene at træde op på – og det gør jeg stadig.

Hvad var det der tiltalte dig ved opgaven som auktionarius?

Vigtigheden af opgaven synes jeg er interessant. Det er under auktionerne, at vi får fastslået, hvad årsproduktionen er værd for den enkelte avler - vores ejere. Jeg kan godt lide det ansvar, som følger med opgaven. Derudover er der ingen tvivl om, at opgaven som auktionarius er enorm intensiv - det er på relativt få dage, at alt bliver afgjort; både for vores avlere, men også for de kunder, som kommer og køber ved os. Jeg kan godt lide den intensitet, der er i at få salget afviklet så korrekt og fyldestgørende for begge parter, som muligt.

Hvad tænkte du, inden du gik på podiet for første gang?

Jeg havde jo siddet ved siden af som spotter og set auktionariusserne arbejde, så jeg tænkte, at det så meget nemt ud. Men det er det bestemt ikke, kunne jeg konstatere, da jeg selv kom op på podiet. Grunden til at det ser nemt ud er, fordi jeg har enormt dygtige kolleger. For når folk er dygtige til noget, så ser det nemt ud.

Så du var ikke nervøs, inden du gik på podiet?

Jeg havde sikkert et godt spændingsniveau - og så blev jeg nok nervøs, da jeg gik i gang og fandt ud af, at det ikke var helt så nemt, som jeg havde troet. Noget, der undrede mig inden jeg startede som auktionarius, var, hvorfor prisen bliver gentaget så mange gange. Jeg tænkte, hvis man siger prisen én gang, så har alle hørt det, og så må det være nok? Men hvis man kun siger prisen én gang, så er der utrolig stille, for der er ikke andre end dig, der reelt siger noget i salen.

Det er nogle lange auktionsdage, hvad gør du for at holde energiniveauet højt?

Jeg får generelt meget energi af at være sammen med mennesker, og det er der rig lejlighed for under auktionerne, for der er mennesker overalt. En af sidegevinsterne ved at være auktionarius er også, at alle kender dig – så jeg taler med alle. Men det betyder også, at jeg er helt drænet for energi, når det hele er overstået, fordi jeg har talt alt for meget og alt for længe.

Hvad er det sjoveste, du har oplevet som auktionarius under en auktion?

Hvad er det sjoveste… Det ved jeg ikke. Når jeg går hjem og fortæller min kone et eller andet sjovt, jeg har oplevet, så siger hun: ”Er det sjovt?”. Haha, så mine sjove historier er måske en anelse indspiste for andre. Jeg oplever på daglig basis noget, der er sjovt, men jeg kan ikke hive en specifik episode ud. Jeg oplever, at selvom auktionerne er meget alvorlige, så kan vi stadig også have humor med, når vi sælger, og det synes jeg er positivt.

Hvordan kommer den her humor, du snakker om, til udtryk under auktionerne?

Jamen, det er blandt andet gennem små misforståelser, man laver med vilje, hvis det går for hurtigt, eller hvis der bliver sagt nogle sjove ting. Det er et intenst miljø, og derfor tror jeg, at jeg bruger humor som en ventil til at tage lidt af det pres, som kunderne og avlerne oplever – men selvfølgelig også det pres, jeg selv oplever som auktionarius.

Jeg ved godt, det kan være lidt svært at svare på, men hvor lang tid tænker du at fortsætte som auktionarius?

Så længe jeg kan bidrage til at gøre en forskel i det team, vi er omkring at sælge, så længe bliver jeg ved.