Video: Designermøde i Namibia

De to skandinaviske designere, Kjetil Aas og Tilde Bay Kristoffersen, har netop færdiggjort en række pelsstyles lavet i Swakara. Disse designs skal løbende i denne sæson bruges til at promovere den namibiske skindtype, og i disse dage foregår denne promovering i Hong Kong, hvor den internationale skindmesse løber af stablen. De to designere har arbejdet på disse styles over en længere periode og deres arbejde begyndte sidste sommer, hvor de drog til Namibia for at se, hvordan Swakara-skind produceres og for at mødes med designere fra Namibia. Mødet var sat i stand, for at de mange designere kunne dele viden om design- og buntmagerteknik.