Er du den næste landbrugselev hos en dansk minkavler?

 

 

Arbejdet med mink er en evigt afvekslende cyklus, hvor hver årstid har sit nye og anderledes arbejde.

Kan du lide at arbejde med dyr, men savner samtidig udfordringer og afveksling i dit arbejde? Så søger de danske minkavlere lige nu landbrugselever til deres minkgårde.

Arbejdet med mink er en evigt afvekslende cyklus, hvor hver årstid har sit nye og anderledes arbejde.

For i minkavl sker alting på et år: Lige fra parring og efterfølgende unger, til udvælgelsen af næste års avlsdyr - inden minken pelses, og et nyt år begynder.

Teknik og maskiner er også en del af en minkavlers hverdag. I et moderne landbrug hvor meget afhænger af avlsarbejdet, er det nødvendigt med nøjagtig styring af foder og computersystemer til at holde styr på, hvor man avlsmæssigt er på vej hen.

Som elev får du et indblik i det hele og lov til at være med på alle niveauer.

Som noget helt særligt tilbyder Kopenhagen Fur også ekstra undervisning og kurser til landbrugselever hos en minkavler, så du får mest muligt ud af din elevtid.

Husk, der er et begrænset antal pladser, så du skal beslutte dig hurtigt.

Solidt uddannelsesnetværk i en branche i konstant vækst

Som landbrugselev hos en minkavler bliver du del af et stort og stærkt netværk. Netværket består af et solidt samarbejde mellem minkavler, landbrugsskole, Kopenhagen Fur og dig som landbrugselev og de landbrugselever, der ligesom dig har indledt sig på en karriere i minkavl og pelsbranchen.

Gennem din uddannelse vil minkavler og landbrugsskole introducere dig til minkbranchen med Kopenhagen Fur på sidelinjen.

Derudover vil Kopenhagen Fur sørge for ekstra kurser og læringsforløb, enten i samarbejde med landbrugsskolen eller gennem Dansk Pelsdyravlerforening. Altså foregår hele dit læringsforløb som en kombination af skoleforløb, praktisk forløb og ekstra kurser på enten skolen eller hos Kopenhagen Fur i Glostrup.

Med sådan et forløb i bagagen vil du være bedre udrustet til en fremtid inden for minkavl og pelsbranchen. Uddannelsesnetværket vil være yderst indbringende fagligt og professionelt, idet du vil indgå i en spændende, kreativ og nytænkende branche - og ikke mindst en branche i udvikling, hvor muligheder trives og blomstre.

Vi formidler kontakten

Hvis du som landbrugselev søger en plads hos en af landets minkavlere, så skriv til nedenstående kontakt. Husk at skrive alle relevante kontaktinfo, lidt om dig selv, samt den landsdel, som du søger i. Vi bringer herefter en annonce i fagbladet Dansk Pelsdyravl på baggrund af dine indsendte oplysninger.

Kontakt os

Har du spørgsmål vedrørende det at blive landbrugselev, eller kunne du tænke dig at høre mere om minkbranchen?

 

Hanne Kirkegaard 

Afdelingsleder, Avlerservice