ELLE Style Awards: Saks Potts er årets brand

Barbara Potts og Cathrine Saks, som tilsammen udgør brandet Saks Potts, vandt onsdag aften prisen som `Årets Brand´ ved ELLE Styles Awards.

Dermed hev designerduoen, som i en årrække har samarbejdet med Kopenhagen Fur, deres anden ELLE Style Award hjem. Den første fik de i hus i 2015, hvor de vandt prisen `Årets Uundgåelige´.

- Saks Potts udgør et utrolig talentfuldt par, som på ganske få år har formået at storme frem i branchen, siger Julie Maria Iversen, VP, Design & Creativity, Kopenhagen Fur Studio.

Kopenhagen Fur begyndte samarbejdet med designerduoen i 2015, hvor Kopenhagen Fur Studio fik øjnene op for Barbara Potts og Cathrine Saks’ talenter. På det tidspunkt havde Saks Potts netop lanceret Kollektion 1 – deres første kollektion.

Siden da har pelshuset stået side om side med designerne. Det har været et samarbejde, som har varet fra parrets Kollektion 2 til indtil nu, hvor de arbejder på Kollektion 10.

- Saks Potts kan noget, som er ganske unikt. De har et stærkt netværk, som har understøttet brandet, og de har nogle enestående visioner. Designerparret har ikke gennemgået en traditionel designuddannelse. Det vender de til deres fordel, for de er ikke bundet af hverken teori eller trends. De skaber trends fremfor at følge dem, tilføjer hun.

En stærk partner

betyder, at pelshuset stiller buntmagerekspertise til rådighed, men også netværksdannelse, hvilket er en af kerneopgaverne i Kopenhagen Fur Studio.

- Vi bygger bro mellem designere og pelsproducenter. Det har vi også gjort mellem Saks Potts og en dygtig producent i Kastoria, Grækenland. Det betyder, at vi kan styrke deres kompetencer indenfor bæredygtigt pelsdesign og produktion, siger Julie Maria Iversen.

Parløbet giver ifølge Julie Maria Iversen både designduoen og Kopenhagen Fur en stærk mulighed for co-branding.

- Det, at de vinder denne pris, er en kæmpe blåstempling af deres talent og mangeårige, hårde arbejde. Saks Potts kan bruge denne pris til at få yderligere medvind på den internationale scene. Det betyder, at flere for syn for vores skindleverandørers flotte arbejde, bæredygtig pels og inspirerende designs, tilføjer hun.

Saks Potts arbejder i disse dage på deres Kollektion 10 og har ambitioner om at præsentere sig på modescenen i New York.

Billede 1 i galleriet: Barbara Potts og Cathrine Saks mens de modtager prisen. Billede to: Cecilie Ingdal, redaktør ved Elle og værtinde ved showet.