Morten Ussing udforskede pels under modeugen

Kopenhagen Fur Morten Ussing

Indfarvet sølv sælskindsfrakke

I går præsenterede designeren Morten Ussing fire nye pels-styles ved sit AW18-show under den københavnske modeuge.

Palmehaven på D’angleterre dannede rammerne, da den unge designer Morten Ussing i går præsenterede sin AW18 kollektion under Copenhagen Fashion Week. I kollektionen var flere styles i pels. Det er kun anden gang, han arbejder med pels i sin kollektion, men det er ikke sidste gang.

- Pels er et nyt redskab, som jeg begyndte at arbejde med sidste år, og det havde jeg sådan lyst til at udforske igen. Så var det jo en fantastisk mulighed at få lov til at lave kampagne for Great Greenland i denne kollektion, siger Morten Ussing, der i den nye kollektion har tre styles i indfarvet sæl for Great Greenland.

Kopenhagen Fur Studios buntmager Maj Jensen har hjulpet Morten Ussing med at lave den indfarvede sølv sælskindsfrakke, der blev vist frem til showet i D’angleterres palmehave. Et samarbejde, han har været meget glad for.

– Maj fra Kopenhagen Studio er det nemmeste og sødeste menneske at arbejde sammen med. Hun forstår min tankegang så godt og var med på det hele, siger en glad Morten Ussing efter det vellykkede show.

- Pels kan noget helt andet end andre materialer. Man kan på manipulere pels til at få nogle former, som man ikke kan med stof. Og det synes jeg er ret fascinerende, siger Morten Ussing.

Netop hans talent for at manipulere med pelsen skaffede sidste år Morten Ussing en 1. plads i den internationale konkurrence i pelsdesign ”Remix” ved modeugen i Milano. Her havde han i samarbejde med Kopenhagen Fur indfarvet og barberet skindene fået farverne til at ”smelte sammen”.