Fagligt og forskning

Én af grundpillerne i dansk pelsdyravls succes er den omfangsrige forskning, som ligger til grund for den gode dyrevelfærd, den høje sundhed og de solide driftsresultater.

Jordbrugserhvervene i Danmark har en tradition for tæt samspil med forskermiljøerne på universiteterne. Udvekslingen mellem praktisk erfaret viden og forskningsresultater skaber værdi for erhvervene og for Danmark.

Kopenhagen Fur driver egen forskningsafdeling, Kopenhagen Forskning, som gennem samarbejde med vidensmiljøerne på Aarhus Universitet og Københavns Universitet skaber udvikling for pelsdyrerhvervet.

Der forskes i indhusning af pelsdyr, foder, dyresundhed, miljøforhold, produktkvalitet og avl. Begge universiteter har egen forsøgsgård, hvor forskningen udføres. Kopenhagen Forskning driver også så sin egen forsøgsgård ved Holstebro, hvor der især forskes i foder og ernæring.

Kopenhagen Fur ønsker en stærk og sammenhængende faglig indsats baseret på optimal synergi mellem erhvervets forskere, rådgivere, veterinærer og diagnostisk personale.

Faglige årsberetninger

Hvert år samler Kopenhagen Fur Forskning de seneste forskningsartikler om pelsdyravl i en faglig årsberetning. Du kan finde og læse de seneste beretninger herunder.

Find seneste årsberetninger her

Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond

Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond har til formål at fremme forskningen og forsøgsvirksomheden inden for pelsdyravlen.

Læs mere her

Branchekode for god farmpraksis på minkfarme

Fødevarestyrelsen har den 30. juni 2011 godkendt Dansk Pelsdyravlerforenings branchekode (i alt 17 bilag) for god farmpraksis.

Læs mere her