Chinchilla produktionen i Danmark
Chinchillaavl i Danmark
Danmark er verdensførende i avl af chinchillaskind.
Danmark er verdensførende i avl af chinchillaskind, og produktionen af chinchillaskind er igennem de seneste år steget.
På de danske chinchillagårde avles hvert år mellem titusindevis af chinchilla-skind, som sælges hos Kopenhagen Fur.
De danske chinchillaproducenter er i stand til at lave højkvalitetsskind, som er meget efterspurgte blandt verdens skindkøbere og på modemarkeder i Europa, Mellemøsten og i stigende grad Asien, hvor særligt Sydkorea, Japan og Kina er fremtrædende markeder.
Sammenlignet med chinchilla-producenter i udlandet har de danske chinchillaavlere langt den bedste produktion, hvilket afspejles i, at de typisk får højere gennemsnitspriser sammenlignet med deres udenlandske kollegaer.
I Danmark
Chinchillaavl begyndte i Danmark nogenlunde samtidigt med minkavl dog i begrænset omfang.
Der findes enkelte danske landmænd, som fokuserer udelukkende på chinchilla-produktion, mens andre er minkavlere, som sideløbende har en chinchillaproduktion.
Chinchillaer får typisk en til fire unger. Et lidt lavere hvalpesnit sammenlignet med mink. Chinchillaer i dansk landbrug bliver typisk drægtige omtrent tre gange om året.
På gården er chinchillaburene indrettet således, at chinchillahannen har adgang til flere hunner via en løbegang. Chinchillaer holdes i polygambure, hvor hannen typisk har adgang til mellem 6 til 12 hunner.
Efter dyrene har parret, er hunnen drægtig i omkring 110 dage. Allerede to dage efter hunnen har født, kan hun blive drægtig igen, derfor får hunnerne typisk tre kuld unger i løbet af sæsonen.