12. november 2020 Auktion Kopenhagen Fur ser ind i normal drift i 2021 Kopenhagen Fur kigger ind i en almindelig sorterings- og salgssæson i 2021, men regeringens udmelding om, at alle mink i Danmark skal aflives, ødelægger fundamentet for virksomheden på længere sigt.
30. september 2020 Auktion Kopenhagen Fur afslutter salgssæsonen 2020 Kopenhagen Fur har med september-auktionen afsluttet sin måske sværeste salgssæson nogensinde. 2020 begyndte med en forventning om, at en cyklisk lavkonjunktur ville ende efter nogle år med lave skindpriser og tilpasning af den globale produktion af minkskind. Det har coronapandemien fuldstændig ændret, og først på auktionerne i august og september er der for alvor kommet gang i skindsalget med pæne salgsprocenter, men lave priser.
31. august 2020 Auktion Kopenhagen Furs august-auktion For første gang i næsten et år har Kopenhagen Fur gennemført en fysisk auktion. Corona-krisen har indtil nu gjort det umuligt på grund af rejserestriktioner, og det har betydet, at pelsmarkedet stort set har været frosset til. Med den fysiske auktion er det lykkedes at få sat gang i salget, og 74 procent af de udbudte danske minkskind blev solgt.
13. juli 2020 Auktion Pelsauktion fortsat trykket af corona-ramte økonomier Kopenhagen Fur er midt i juli-auktionen, og der tegner sig nu et billede af auktionens resultat: 23 procent af de udbudte skind bliver solgt til faste priser i forhold til salget i juni. Det er en lille bedring i forhold til juni, hvor 8 procent af de udbudte skind blev solgt.
24. juni 2020 Auktion Juli-auktionen holdes digitalt, men eftersynet fastholdes fysisk Kopenhagen Fur har arbejdet målrettet på at holde juli-auktionen med fysisk fremmøde i auktionssalen. Alle de nødvendige tilladelser og forhold omkring indrejse samt forholdsregler i auktionshuset er på plads, men den seneste udvikling med nye corona-udbrud i Beijing har skabt fornyet nervøsitet blandt kunderne, som er tilbageholdende med at rejse ud, og derfor også i høj grad har ønsket og argumenteret for en online-auktion i stedet.
4. juni 2020 Auktion Kopenhagen Furs juni-auktion Udbruddet af Corona-virus fortsætter med at sætte sit præg på verden. Generelt er usikkerheden fortsat stor på trods af en begyndende normalisering med kontrolleret genåbning af lande og grænser.
11. maj 2020 Auktion Kopenhagen Fur ændrer auktionskalenderen for resten af 2020 Som følge af den helt ekstraordinære situation i indeværende år med Covid-19 og pandemiens mange konsekvenser verden over har Kopenhagen Fur besluttet at ændre auktionskalenderen for den resterende del af 2020.
29. april 2020 Auktion Coronakrisen rammer pelsauktion Kopenhagen Fur har med april-auktionen skrevet pelshistorie; auktionen blev for første gang i auktionshusets 90-årige historie holdt digitalt. Det skete, fordi coronakrisen har gjort det umuligt at samle de internationale kunder til en fysisk auktion.