Galleri: Masser af gæster til skindudstillingerne

Over 1.500 mennesker har de sidste par uger besøgt de fem skindudstillinger, som de danske minkavlere har haft åbne for offentligheden.

Alle steder har der været en god stemning med interesserede gæster – som bl.a. havde mulighed for en snak med avlerne. Arrangementerne bød på skindudstilling, modeshow, konkurrence, buntmagerværksted og salg af pels. Finansminister Kristian Jensen (V) lagde vejen forbi udstillingen i Herning, hvor han blandt andet syede sit eget pelshjerte og fik en hyggelig snak med en række minkavlere.

De fem lokale skindudstillinger er optakt til den helt store skindudstilling i Herning, som løber af stablen fra d. 22. til d. 24.marts. 

Fakta: Her var der skindudstillinger

Pavillonen i Grenå (Djursland & Omegns Pelsdyravlerforening), Kopenhagen Fur i Glostrup (Sjællands Pelsdyravlerforening), VIA Design i Herning (Bordingegnens Pelsdyravlerforening), Designskolen Kolding (Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening) og Musikkens Hus i Aalborg (Nordjyllands Pelsdyravlerforening).