Oktober-nummeret af Dansk Pelsdyravl er nu online

I forbindelse med udrulningen af WelFur har avlere løbende haft spørgsmål til forskellige dele af vurderingen. Forskere har taget spørgsmålene op for at sikre, at WelFur hele tiden udvikler sig i mødet med virkeligheden. Nogle af svarene kan du læse om i dette nummer. Du kan også læse om andre aktuelle emner inden for den nyeste minkforskning. Derudover fortæller Kvalitetsgruppen om, hvordan de ser fremtidens kvalitet, og hvordan vi kommer derhen. Du finder også gode råd til, hvordan du kommer godt i gang eller godt videre med en erfagruppe, og hvordan du laver en handlingsplan.