Top Lot til en dronning

Glow Velvet Top Lottet blev solgt under Kopenhagen Furs september auktion til en gammel ven af huset. Køberen Lie Yan Jie købte Top Lottet for 700 kr. på skind.

Lie Yan Jie har købt skind hos Kopenhagen Fur i 10 år, men Top Lottet var hans første hos Kopenhagen Fur.

- Jeg føler mig beæret, fordi jeg fik mulighed for at købe lottet. Jeg har noget ganske særligt i tankerne for disse skind. Jeg vil meget gerne lave en pelsfrakke til Dronning Margrethe. Faktisk har jeg lejet en lejlighed, hvorfra jeg har udsigt til Amalienborg, siger Lie Yan Jie og smiler stolt.

- Med dette køb er det først og fremmest min hensigt at understrege venskabet og den fælles forståelse mellem Danmark og Kina. For det andet symboliserer det fremgangen for branchen og sidstnævnt, er det for mig et udtryk for min taknemmelighed til Kopenhagen Fur fordi I leverer de flotteste skind i verden, siger han.

Hans firma- og brandnavn, Lei Shi Da, er velkendt i Kina. Det har vokset støt og roligt igennem de seneste 14 år, og det er repræsenteret i over 20 større butikker i Kina. Hans to største butikker er at finde i to af de helst store pelsbyer i Kina - Harbin og hans hjemby, Xinji.

Et Top Lot består af 50 skind - med en stykpris på 700 kr. har Lie Yan Jie købt Top Lottet for samlet set 35.000 kr.