Besøg en chinchilla-farm og kom til Åbent Landbrug

Der er masser at tage sig til i weekenden, hvor der bliver holdt Åbent Landbrug i Gråsten og rundvisning på en chinchilla-farm i Helsinge.

Weekenden er fuld af muligheder for at være helt tæt på chinchillaer på Majbritt Kongstads farm i Helsinge og for at møde lokale minkavlere, se buntmagere arbejde og købe lækre pelsprodukter til Åbent Landbrug på Gråsten Landbrugsskole.

Rundvisning på chinchilla-farm

Chinchilla-avler Majbritt Kongstad åbner sin farm i Helsinge lørdag d. 17. september fra kl. 10 til 15. Her vil hun fortælle om, hvordan man avler chinchilla og vise rundt på farmen og i staldene, hvor de interesserede kan se en chinchilla helt tæt på.
-Jeg håber, der er nogle mennesker, der bliver positivt overraskede og lærer noget om pelsdyravl, de ikke vidste i forvejen, siger hun. Der er rundvisning i Chinchilla-staldene kl. 11 og igen kl. 14.

Arrangementet er åbent for alle, der kunne være interesserede og finder sted på Majbritt Kongstads farm på Vibelandsvej 8, Valby, 3200 Helsinge, og det koster ikke noget at deltage. Dagen bliver afholdt i samarbejde med Kæledyrsforeningen, der blandt andet har en udstilling af chinchillaen som kæledyr.

 Artiklen fortsætter under billedet

Åbent Landbrug på Gråsten Landbrugsskole

De danske minkavlere har igen i år en stand i Den Røde Lade til Åbent Landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Det foregår søndag d. 18. september fra kl. 10 til 16, og der er både mulighed for at møde de lokale minkavlere og lære om minkavl og se en buntmager fra Kopenhagen Fur arbejde. De, der har lyst, kan også købe lækre pelsprodukter med hjem, hvor der på standen vil være alt fra hårelastikker til pelsjakker.

Åbent Landbrug bliver afholdt på Gråsten Landbrugsskole på Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten, og det koster ikke noget at deltage.