EU-debat hos Kopenhagen Fur

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og EU-parlamentariker Morten Løkkegaard afholdt fredag EU-debat hos Kopenhagen Fur. 

Omkring 70 engagerede personer trodsede fredag aften regnvejr og mørke og mødte veloplagte op til EU-debat med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) i auktionshuset i Glostrup.

Kopenhagen Furs administrerende direktør Jesper Uggerhøj bød velkommen, fortalte om virksomheden og præsenterede kort Welfur - en uafhængig og forskningsbaseret dyrevelfærdcertificering, som Fur Europe har besluttet skal implementeres på alle europæiske mink- og rævefarme fra januar 2017.

Debatarrangementet hos Kopenhagen Fur var det sidste ud af en mindre danmarksturné - omhandlende EU og regeringens indsats for at komme overimplementering af EU-regler til livs - som Troels Lund Poulsen og Morten Løkkegaard var på i uge 44.

Blandt gæsterne var bl.a. tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, som efter Jesper Uggerhøjs åbningstale roste Welfur på Twitter.