Skindudstillingen 2016 åbner torsdag

På torsdag den 31. marts kl. 09.30 åbner dørene til Kopenhagen Furs årlige skindudstilling i MCH Messecenter Herning. Skindudstillingen varer tre dage og slutter lørdag den 2. april.

Kopenhagen Fur inviterer endnu engang til den årlige skindudstilling i MCH Messecenter Herning. Det sker torsdag 31. marts, hvor dørene bliver åbnet for besøgende kl 9.30. Her samles de danske minkavlere til tre dage med pels og udstillinger.

Skindudstillingen vil løbe fra torsdag til lørdag, hvor gæster kan få lov til at se flotte styles, de flotteste skind og opleve underholdning i form af dansekompagniet Pivot.

Verdens bedste minkskind

Under hele skindudstillingen har man mulighed for at se nogle af verdens bedste minkskind, som udstilles af både danske og udenlandske avlere.

De flotte styles fra Imagine Talents bliver vist frem på lidt utraditionel vis. Det bliver den københavnske dansegruppe Pivot Dance Company, der kommer til at bære de flotte styles under deres shows, som vil kunne opleves to gange dagligt alle tre dage.

Imagine Talents er et globalt samarbejde mellem Kopenhagen Studio og de største og vigtigste mode- og designuniversiteter i verden, hvor de dygtigste studerende udpeges til at repræsentere universiteterne, hvor de udarbejder styles i pels, der bl.a. bliver vist frem under Copenhagen Fashion Week.

Ud over danseshow er der også mulighed for at se på de nyeste maskiner inden for minkavl, og du kan også komme og få en snak med Kopenhagen Furs rådgivere.

Program:

Torsdag 31. marts:

9.30 - Udstillingen åbner

11.30 og 15.00 - Show på scenen. Imagine Talents genopføres i en fornyet udgave af dansekompagniet Pivot, hvor pels, musik og dans kombineres i et unikt show.

Designer Nanna Fjord - Designer fra Imagine talents præsenterer sit arbejde pels efter hvert show.

17.00 - Udstillingen lukker.

Fredag 1. april:

9.30 - Udstillingen åbner

11.30 og 15.00 - Show på scenen. Imagine Talents genopføres i en fornyet udgave af dansekompagniet Pivot, hvor pels, musik og dans kombineres i et unikt show.

17.00 - Udstillingen lukker.

Lørdag 2. april:

9.30 - Udstillingen åbner

11.30 og 14.00 - Show på scenen. Imagine Talents genopføres i en fornyet udgave af dansekompagniet Pivot, hvor pels, musik og dans kombineres i et unikt show.

Designer Mischa Toftgaard - Designer fra Imagine talents præsenterer sit arbejde pels efter hvert show.

12.30 - Præmieoverrækkelse på scenen.

15.00 - Udstillingen lukker.