Masser af pels ved gallapremiere på Oscar-darling

Kopenhagen Fur var samarbejdspartner til den danske gallapremiere på The Revenant i Grand Teatret i København tirsdag aften.

I filmen kæmper pelsjægeren Hugh Glass (Leonardo DiCaprio) for at overleve i den canadiske vildmark, og til gallapremieren kunne publikum få taget billeder på den røde løber.

Heriblandt var folkene bag arranementet - fra 20th Century Fox Danmark - iklædt flotte pelse fra Kopenhagen Fur, og de var stylet, så de gik i ét med pelsjægeren fra filmen.

Selvom der ikke var lige så koldt i København ved Grand Teatret som i de canadiske bjerge, havde flere gæster også valgt at trække i pelsen - heriblandt folketingets formand Pia Kjærsgaard og danseren Soffie Dalsgaard.

The Revenant er nomineret til 12 Oscars, blandt andet for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Mandlige Skuespiller, og har premiere i danske biografer torsdag den 21. januar.