April-auktionens første salgsdag er overstået

Det første hammerslag lød klokken 8.30 torsdag morgen, hvor Mahogany Hanner blev udbudt. Disse skind blev modtaget godt af kunderne og opnåede en salgsprocent på 100 og en gennemsnitlig prisstigning på 25 procent set i forhold til sammenlignelige varer i februar. Mahogany Velvet Hanner opnåede også en salgsprocent på 100 samt en prisstigning på 13 procent.

Det samme billede gentog sig med Mahogany Tæver, som opnåede en prisstigning på 16 procent. Mahogany Velvet Tæver opnåede også en salgsprocent på 100 og en gennemsnitlig prisstigning på 11 procent.

Dagen bød også på udbud af et mindre part Black Hanner og Tæver, samt ræve og vaskebjørn. Fredag begynder salgsdagen med udbud af Swakara Black.

Fredagens minkudbud består af Silverblue samt Sapphire hen mod eftermiddagen.