Video: Københavns Universitet indvier CPH Mink

Torsdag eftermiddag blev CPH Mink indviet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets smukke bygninger på Frederiksberg, hvor forskning i mink får sit eget center.

Kopenhagen Fur var med til indvielsen af CPH Mink, der skal samle al viden og forskning omkring minkavl, -produktion og sygdom i Danmark. Samarbejdet mellem Københavns Universitets nyeste forskningscenter og Kopenhagen Fur lover godt for fremtidens minkavl samt den generelle viden om mink. Et samarbejde, hvor erhvervslivet og forskningsverdenen kan veksle på hinandens erfaringer, viden og kompetencer. I sidste ende kan minkavlerne ende med at få ny viden omkring ernæring, sygdomsbekæmpelse og bæredygtighed, mens forskningsverdenen får adgang til mange års erfaring, viden og mulighed for feltbesøg.