Restrukturering af Furward

Chen Weixian, direktør for Furward, Kopenhagen Furs datterselskab i Kina, har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling med udgangen af februar 2016 for at søge nye udfordringer indenfor journalistik og uddannelse. 

Chen har været ansat hos Kopenhagen Fur i 11 år, først som chef for Kopenhagen Furs repræsentationskontor i Beijing og i de senere år som direktør for Furward.  Chen har været et vigtigt fundament for hele Kopenhagen Furs arbejde i Kina, og han har været ophavsmand til mange af de initiativer, som Kopenhagen Fur i dag bygger sin strategi på.

I forbindelse med Chens fratræden er det besluttet at fusionere Furward med Kopenhagen Furs repræsentationskontor i Kina.