Fødevarestyrelsen: Minkavlere har styr på belægningen

Samtlige minkavlere, som Fødevarestyrelsen har besøgt i forbindelse med en stikprøvekontrol, overholder reglerne for, hvor mange mink der må være i burene. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

I forbindelse med kontrolbesøg i de senere år har Fødevarestyrelsen fundet eksempler på overbelægning. Derfor er det besluttet at sætte fokus på området med stikprøvekontroller, og det er altså de første kontrolresultater, der nu viser, at der styr på belægningen.

Kontrollen har omfattet 25 minkgårde i 2015, og yderligere 75 minkgårde får et besøg i løbet af 2016.

Overbelægning hos mink kan være en medvirkende faktor til, at velfærd hos mink nedsættes. Der er derfor fastsat et mindstekrav i lovgivningen om, hvor meget ekstra plads mink skal have til rådighed, når flere dyr holdes sammen.