Organisationsændringer i Kopenhagen Furs ledelse

Kopenhagen Furs bestyrelse har i samarbejde med administrerende direktør Torben Nielsen taget skridt til et generationsskifte i Kopenhagen Furs øverste ledelse.

Torben har ønsket at fratræde sin stilling som administrerende direktør senest med udgangen af 2016. Bestyrelsen har taget ønsket til efterretning og har med virkning fra den 1. april 2015 udnævnt Kenneth Loberg til viceadministrerende direktør.

Som en konsekvens af den stadig vigtigere rolle erhvervets relationer til det omgivende samfund også fremtidigt vil spille, er det endvidere besluttet at udnævne Sander Jacobsen til direktør for public affairs, herunder kommunikation, erhvervspolitik, myndighedskontakt samt erhvervets interessevaretagelse i brancheorganisationer.

Kenneth er uddannet ingeniør og MBA og har tidligere været CEO i Skako Lift A/S samt i WinGroup/Windoor. Siden 2010 har Kenneth været først salgsdirektør og siden også ansvarlig for Marketing og Business Development i Kopenhagen Fur.

Sander er cand.polit. og har tidligere været beskæftiget i bl.a. Venstre, Nordea-koncernen og Lokale Pengeinstitutters Forening. Siden 2000 har Sander været kommunikationschef i Kopenhagen Fur.

Kopenhagen Furs direktionsgruppe består af administrerende direktør Torben Nielsen, viceadministrerende direktør Kenneth Loberg, direktør for public affairs Sander Jacobsen, direktør for avlerservice Jesper Lauge Christensen, økonomidirektør Kåre Alfsen, produktionsdirektør Søren Valentin, kvalitetsdirektør Bjarne Rasmussen, HR-chef Peter Kobjevsky og chefjurist Lars Skjoldegaard.

Tilmeld dig Kopenhagen Fur nyhedsbrev