Belsac og Kopenhagen Fur fortsætter succes i Australien

Kopenhagen Fur - Belsac og Kopenhagen Fur fortsætter succes i Australien

Efter stor succes på det danske marked, har Belsac X Kopenhagen Fur i dag fremvist deres capsule-kollektion med tasker i mink og sæl for den australske presse, førende bloggere og indkøbere.

- Vi har haft en pragtfuld dag, hvor der er blevet talt meget om kvaliteter og dansk design, og begge dele har australiernes helt store interesse for tiden, siger Rasmus Sandberg Sloth, der er ansvarlig for at promovere Belsac i Australien.

Som noget nyt - også på det danske marked - er farvemulighederne blevet udvidet, blandt andet med clutches i gråt italiensk læder kombineret med sæl i natur.

Samarbejdet mellem Belsac x Kopenhagen Fur:

 - Man forelsker sig i taskens design og kvalitet, men elsker den for dens funktionalitet, lyder det fra Camilla Dalager, kreativ direktør og kvinden bag det moderne, feminine og enkle design, som udgør brandet Belsac.

Passionen og lysten til at skabe tasker, der både udtrykker dristighed og samtidig holder sig inden for rammerne af nordisk design, samt kærligheden til eksklusive materialer, har udviklet sig til et samarbejde mellem verdens førende auktionshus Kopenhagen Fur og Belsac.

Kollektionen indeholder 15 tasker i henholdsvis mink og sæl og har udfordret anvendelsen og den stilmæssige spændvidde af mink og sæl. Kollektionen repræsenterer dermed både det helt feminine og det meget rå. Både mink og sæl er kombineret med italiensk læder.  

I Australien

Belsac X Kopenhagen Fur er repræsenteret af North Collective i Australien. North Collective arbejder med en bred skare af skandinaviske brands på det australske marked, i form af PR og salgs distribution. Blandt mærkerne kan nævnes Maria Black og People's Republic of Cashmere.

Rasmus Sandberg Sloth har i mange år arbejdet i den danske modebranche, men er nu flyttet til Australien, hvor han arbejder for North Collective med at fremme salget af skandinavisk high-end designs.

 - Nordisk design og høj kvalitet er populært i Australien, og derfor er jeg stolt af at kunne fremvise Belsac X Kopenhagen Fur, som er et interessant og utrolig vellykket samarbejde. Melbourne Fashion week er godt i gang, og ønsker man at følge lidt med, kan man evt. tage et kig på bloggerne Melbourne Girl og Lady Melbourne, siger Rasmus Sandberg Sloth.