Kulturnat i Hjørring

22 May 2006

Onsdag den 24. maj er der Kulturnat i Hjørring og her deltager lokale pelsdyravlere med en stand på Vendelbopladsen fra kl. 17.30 til kl. 21. Foruden pelsdyravlerne kan man også møde Kopenhagen Furs Workshop, som viser nye pelsteknikker og eksempler på moderne måder at anvende pels. På standen finder man også buntmager Ole B. Christensen, så gæsterne på standen kan prøve pelse. På Vendelbopladsen er også det øvrige landbrug repræsenteret ved LandboNord, som viser dyr, landbrugsmaskiner og der bliver budt på smagsprøver.

 

Hele Hjørring bliver præget af Kulturnatten, som har et orientalsk tema. Der er musikalsk underholdning med blandt andre det danske band Outlandish og den egyptiske sangerinde Fatma Zidan, som har sunget med nogle af de største stjerner i Mellemøsten. Endelig optræder også Lasse og Mathilde.

 

Se programmet for Kulturnatten

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005