Dyrenes Beskyttelse har fået udsat to mink i en indhegning hos Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg. Dyrenes Beskyttelse ønsker at vise, at mink, som er opdrættet på farm, genvinder deres naturlige instinkter, når de skifter miljø. Forsøget er naturligvis stærkt uvidenskabeligt og tjener alene et PR-formål. Og den del af forsøget er lykkedes: Jyllands-posten omtalte forsøget i søndagsavisen 23. april. "Mink bliver som vilde dyr" lyder overskriften. Og det understøtter ifølge en biolog fra Ferskvandscentret, at mink ikke får opfyldt deres behov på minkfarme. "Vi vil vise, at mink har nogle basale behov, og dem vil vi gerne have minkavlerne til at forstå", står der i artiklen.
Minkavlerne kan sagtens forstå, at dyr – herunder mink – ændrer adfærd, når deres omgivelser forandres. Dansk Pelsdyravlerforening har aldrig sat spørgsmålstegn ved, at husdyr fortsat har naturlige instinkter i sig. Alle og enhver ved, at grise vil stikke trynen i jorden, hvis de kan; og katte vil jage, hvis de kan - det interessante er, om de lider afsavn, hvis de ikke kan. Og tilsvarende med alle andre husdyr, herunder mink. Der er udført talrige undersøgelser af minks adfærd og behov på danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Der tegner sig et klart billede af, at forholdene på minkfarme i Danmark er gode.
Det såkaldte forsøg i ferskvandsakvariet svarer til at sætte to grise ud i næsehornsanlægget i Zoologisk Have og lade havens gæster forundre sig over grisene, men det giver ingen mening ud fra et ønske om et videnskabeligt studie af grisenes adfærd og mulige forbedringer af staldsystemer. Studiet af de to mink giver således heller ingen mening i en videnskabelig sammenhæng. Grundlaget for studiet er alt for lille, og der er heller ingen kontrolgruppe, som resultaterne af ny indhusning kan holdes op imod.
De to mink på Ferskvandscentret bliver i Jyllands-Postens artikel kædet sammen med den aktuelle problemstilling vedrørende vildtlevende mink i naturen. Ifølge artiklen viser Ferskvandscentrets "forsøg", at mink, der undslipper til naturen, pludselig udgør en større fare end antaget, fordi forsøget viser, at mink genoptager deres "naturlige aggressive adfærd". Det er naturligvis noget vrøvl. Minkene i Ferskvandscentret bliver fodret, de skal altså ikke selv jage deres bytte, og selvom de har større bevægelsesområde end på en farm, er deres verden stærkt begrænset og beskyttet af menneskehænder.
Artiklen postulerer desuden, at der hvert år slipper et stort antal mink ud fra minkfarme. Dansk Pelsdyravlerforening har bedt Jyllands-Posten om dokumentation for denne påstand. Problemet med vildtlevende mink er ikke, at der slipper dyr ud fra farme – det problem er løst med hegningsbekendtgørelsen fra 1999 – problemet er de mink, som allerede er i naturen. De skal bekæmpes.
Artiklen videregiver desuden forkerte oplysninger fra Tommy Asferg fra Danmarks Miljøundersøgelser. Han er citeret for at sige, at der hvert år nedlægges omkring 6.000 mink i naturen. Ifølge den seneste statistik over vildtudbytte er tallet 5.100, og det er vigtigt, fordi tallet er faldende og har været det siden 1999/2000, hvor det toppede på 8.000. Dette er en klar indikation af, at antallet af vildtlevende mink er faldende.