Ny pels-kampagne fra Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur er en stolt, dansk virksomhed. Derfor er det vigtigt for os som virksomhed at være synlige på det danske marked og at have et nært og godt samarbejde med alle niveauer af den danske pels-branche.
 
Kopenhagen Furs initiativer på det danske pelsmarked spænder vidt. Virksomheden holder årlige seminarer for de danske pelsbutikker for at videreuddanne personalet og hjælpe branchen. Retail marketing afdelingen besøger desuden butikker i alle dele af landet med jævne mellemrum for at få et indblik i de udfordringer den danske pelsbranche står overfor. 
 

Malene Schwartz og Mia Lyhne

I oktober 2007 har Kopenhagen Fur lanceret en kampagne med Malene Schwartz og Mia Lyhne som modeller. Kampagnen er tilgængelig for alle danske pelsbutikker og buntmagere.

Der er produceret følgende materialer:
- Plakater med Malene Schwartz
- Plakater med Mia Lyhne
- Postkort med Malene Schwartz
- Postkort med Mia Lyhne
- Borddisplay med både Malene Schwartz og Mia Lyhne
- Borddisplay med Kopenhagen Furs fire kvalitetslabels
- Brochure md 10 gode pels-råd, illustreret med billeder af Malene Schwartz og Mia Lyhne
- Bolcher med Kopenhagen Furs logo på

Alle butikker og buntmagere har i oktober modtaget en pakke med et lille udvalg af materialerne. Ønsker du at modtage materialerne, bedes du kontakte Kopenhagen Furs Retail Marketing afdeling.

Besøg fra Kopenhagen Fur

I løbet af november 2007 besøger en medarbejder fra Kopenhagen Fur desuden alle butikker og buntmagere. Kopenhagen Fur ønsker at besøge butikkerne for at få et indtryk af, hvordan de danske butikker klarer sig. Vil du gerne have besøg af Kopenhagen Fur, og har du ikke fået det i november, er du velkommen til at kontakte Kopenhagen Furs Retail Marketing afdeling.

Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005