Udlodning fra Kapitalfonden

10 April 2006

På generalforsamlingen i Dansk Pelsdyravlerforening den 31. marts 2006 blev regnskabet for 2004/05 godkendt og i fredags blev der afsendt check på årets udlodning fra kapitalfonden.

 

Der udloddes 14,3% af indeståendet på kapitalfonden.

 

Forinden udlodningen er kontoen tilskrevet rente på 2%, og der er foretaget overskudsdeling med en andel svarende til den enkeltes omsætning i forhold til den totale medlemsomsætning.

 

Kapitalkravet i henhold til foreningens love er pr. 31. oktober 2005 opgjort til kr. 430,7 mio., hvilket giver mulighed for udlodning af 81,2 mio. af kapitalfonden. Af dette beløb har Bestyrelsen besluttede at imødekomme indsendte ansøgninger fra ophørte avlere, som opfylder §22 i love for Dansk Pelsdyravlerforening. Det drejer sig om for enkeltmandsvirksomheder, at man skal være ophørt som pelsdyravler og være fyldt 67 år – og for A/S og ApS at selskabet har været ophørt i 10 år eller har været ophørt med at drive pelsdyrfarm i 10 år jfr. lovene. Der udsendes derfor ligeledes check til imødekommelse af ovennævnte ansøgninger for i alt kr. 9,1 mio.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at e-maile til finance@kopenhagenfur.com eller kontakte Kopenhagen Fur, økonomiafdelingen 43 26 14 13

 

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005