Ræveavlerforeningen har holdt livdyrudstilling på Ole Olesens farm. Der var et flot fremmøde med omkring 25 deltagere fra foreningen, som til sammen havde omkring 40 ræve med til vurdering. Der var således et pænt fremmøde i forhold til antallet af medlemmer af ræveavlerforeningen, og formand Georg Larsen udtrykte da også stor tilfredshed over, at der er stor tilslutning til foreningens arrangementer.
Områdekonsulent Vilhelm Weiss var dommer på udstillingen sammen med ræveavler Juul Stagsted. Sølvræve blev op i to grupper, medium og dark. Den bedste sølvræv medium han gik til Møldrup minkfarm, og Jørgen Sloth fik andenpladsen. Georg Larsen fik præmien for bedste dark sølvræv han. Sølvræv, tæver blev vundet af Erik Wammen, som ligeledes havde den bedste guldræv han. Der blev også udstillet mutationsræve, og her vandt Møldrup Minkfarm med en platinum, og hos tæverne blev det Erik Wammen med en platinum guld tæve.
Udstillingens bedste ræv blev fundet blandt alle førstepladserne for både hanner og tæver, og den gik til Torben Mikkelsen, som havde både den bedste blåræv han og blåræv tæve. Afslutningsvis blev blårævehannen kåret som udstillingens bedste ræv.
Den generelle standard af de udstillede ræve var særdeles god, vurderer Vilhelm Weiss. Så selvom ræveavlen ikke fylder meget i Danmark, bliver der stadig lavet nogle gode højkvalitetsræve.
Alt i alt en god og udbytterig dag med en masse gode ræve, en god faglig snak og et godt socialt samvær.