Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond har til formål at fremme forskningen og forsøgsvirksomheden indenfor pelsdyravlen.
Til opfyldelsen af dette formål skal fonden kunne etablere og drive forsknings- og forsøgsinstitutioner, også af erhvervsmæssig karakter. Derudover skal fonden kunne yde støtte til videnskabelig forskning og i øvrigt bidrage til fremme af forsknings- og forsøgsvirksomhed indenfor pelsdyravlen.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer: Sander Jacobsen (formand), Erik Ugilt Hansen og Lars Eilertsen, alle fra Kopenhagen Fur samt Bent Aasted og Merete Blixenkrone-Møller fra Landbohøjskolen.