VVM-anmeldeordning (19.08.03)
En ny anmeldeordning for husdyrbrug er nu godkendt, og derudover er der indarbejdet enkelte andre ændringer i den såkaldte samlebekendtgørelse, som regulerer VVM-sagsbehandlingen. Ændringerne trådte i kraft 15. august 2003.
Anmeldeordningen skal sikre, at landmænd – herunder pelsdyravlere - der ønsker at etablere, udvide eller ændre en husdyrproduktion med 100 dyreenheder eller derunder, får et hurtigere svar fra regionplanmyndighederne. Ordningen har desuden til formål at udvide myndighedernes mulighed for at koncentrere sig om de større sager ved at mindske sagsbehandlingen af de små og ukomplicerede sager.
Ændringen af samlebekendtgørelsen indebærer en formaliseret pligt til skriftligt at anmelde alle etableringer, udvidelser og ændringer af anlæg til intensiv husdyravl til amtet. Der er ingen bagatelgrænse for anmeldelsespligten, bortset fra ændringer eller udvidelser, der ikke kan være til skade for miljøet. Samtidig med anmeldelsen til amtet skal der sendes en kopi til kommunen sammen med den forhåndsanmeldelse af projektet, der skal ske efter husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 29 og 30.
For at være omfattet af anmeldeordningen skal man anvende et særligt anmeldeskema, som kan findes nedenfor. Via skemaet oplyser anmelderen om en række faktuelle forhold, herunder om produktionens art, lokalisering og størrelse, og om projektets natur- og miljøforhold via 10 specifikke spørgsmål herom. En del af de nødvendige oplysninger for at kunne besvare de 10 spørgsmål kan findes på internettet – bl.a. på amternes hjemmesider. Miljøministeriet har udarbejdet en vejledning om udfyldelsen af skemaet.
Hvis anmelderen har besvaret skemaets 10 spørgsmål med et ”ja”, skal han have meddelelse fra amtet, om det ønskede projekt kan accepteres eller ej. Har amtet ikke senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen meddelt den pågældende anmelder, at projektet skal igennem en egentlig VVM-screening, antages projektet ikke at ville kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det betyder, at en manglende tilbagemelding betragtes som en stiltiende afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt – og dermed at den har samme virkning som en egentlig positiv tilbagemelding fra amtet. Derefter kan projektet sættes i gang.
I tilfælde hvor amtet modtager et anmeldeskema, hvor der er svaret ”nej” til et eller flere af spørgsmålene, er anmeldelsen ikke omfattet af anmeldeordningen. På trods af det kan amtet betragte anmeldelsen som en almindelig VVM-ansøgning og behandle den efter den traditionelle procedure for sagsbehandling af husdyrbrug. Det vil sige som en screeningssag, hvis anlægget er under 250 dyreenheder. I så fald kan skemaet indgå i sagens oplysningsgrundlag, men det vil i mange tilfælde skulle suppleres af yderligere informationer.
Anmeldeordningen ændrer ikke det obligatoriske krav om miljøkonsekvensvurdering af projekter om husdyrproduktioner, hvorfor ordningen ikke kan karakteriseres som en absolut bagatelgrænse for VVM-sager. Der er således følgende tre situationer, hvor amtet på trods af 10 positive svar i anmeldeskemaet alligevel kan kræve VVM-screening , og et tilfælde hvor der foreligger egentlig VVM-pligt.
1) Hvis amtet vurderer, at projektet sammen med andre igangværende produktioner og andre aktiviteter med miljømæssige konsekvenser kan have en væsentlig indflydelse på miljøet, og projektet af den grund må formodes at være omfattet af VVM-pligt. Regionplanmyndigheden skal således tage højde for eventuelle specielle områder i regionen, som er særligt følsomme, og som af den grund ikke kan klare yderligere miljøbelastninger. Man kalder dette den kumulative effekt.
2) Hvis projektet påvirker nogle helt særlige forhold på udbringningsarealerne eller de tilstødende arealer, og hensynene til disse specielle forhold ikke i forvejen afklares via anmeldeskemaets 10 spørgsmål. Amtet skal vurdere dette ud fra projektets karakteristika, placering og potentielle miljøpåvirkning.
3) Hvis anmelderens oplysninger i skemaet ikke stemmer overens med myndighedens egne oplysninger – fx et ukorrekt svar af et af de ti spørgsmål.
4) Hvis projektet indebærer, at den pågældende pelsdyrproduktion overskrider grænsen for VVM-screening – det vil sige, at den får en bestand på mere end 250 dyreenheder (11.000 minktæver) - kan projektet ikke gennemføres ved hjælp af anmeldeordningen. Det gælder uanset, om det aktuelle projekt ikke overstiger 100 dyreenheder. I disse tilfælde er der således altid VVM-pligt. Et eksempel herpå er en udvidelse af en produktion fra 200 til 275 dyreenheder.
Amtets afgørelse efter anmeldeordningen kan ligesom andre VVM-afgørelser påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Man kan dermed ikke påklage amtets skønsmæssige afvejning af forskellige hensyn.
AnmeldeskemaetVejledning om udfyldelse af anmeldeskemaetVejledning om administration af VVM-anmeldeordningen