Gødningsopsamling - nu og i fremtiden

Skov- og Naturstyrelsen har i slutningen af marts 2004 færdiggjort vejledningen til pelsdyrfarmbekendtgørelsen. Vejledningen indeholder følgende beskrivelse af hvordan og hvornår bekendtgørelsens krav om gødningsopsamling opfyldes.

1) Midlertidige krav

For farme, der som følge af overgangsordningen i bekendtgørelsens § 15 endnu ikke skal opfylde kravet om gødningsopsamling i § 4, stk. 1, nr. 2, gælder de hidtidige regler indtil de konstruktionsændringer, der er nødvendige for at opfylde bekendtgørelsens krav om opsamling af gødning, er gennemført.

Det indebærer bl.a.:
• At der skal renses i, under og omkring burene mindst en gang om ugen. Rengøring inde i burene med avlstæver og hvalpe kan dog undlades i tiden fra 25. april til 1. juli, for ræve dog indtil 15. juli.
• At der under burene i haller uden opsamlingssystem skal udlægges mindst 10 cm sand eller grus, som skal udskiftes mindst en gang årligt.
• At jorden under burene skal holdes tør og det skal sikres, at vandspild ikke giver anledning til afstrøm-ning eller nedsivning af næringsstoffer.

Materiale, der oprenses under burene, og sandet, der udskiftes, indeholder næringsstoffer. Det skal derfor enten føres til mødding eller udspredes på landbrugsjord.

For at opfylde kravene om, at jorden holdes tør under burene og at der ikke sker afstrømning eller nedsivning af næringsstoffer, skal vandingssystemet vedligeholdes, så vandspild så vidt muligt undgås. Åbne haller, der er etab-leret efter den 1. februar 1986, skal være forsynet med tagrender, hvis der ikke er opsat gødningsrender.

2) Fremtidige krav

For at nedsætte tabet af næringsstoffer til omgivelserne ved udvaskning og ammoniakfordampning er der i den nye bekendtgørelse stillet krav om, at gødningen – herunder også urinen – skal opsamles og føres til gødningsanlæg.

Dette krav anses for opfyldt, hvis pelsdyrhaller konstrueres og drives i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelse for stalde til andre dyrearter. Det vil sige med tæt gulv og tætte rørsystemer til opsamling af flydende gødning.

Pelsdyrbekendtgørelsen indeholder imidlertid ikke et krav om tæt gulv. Der er derfor mulighed for, at kravet om gødningsopsamling også kan opfyldes ved anden bygningskonstruktion og driftspraksis, såfremt der opnås en tilfredsstillende opsamling af næringsstofferne i fast gødning, urin og foderspild.

Kravet om opsamling af pelsdyrgødning anses for opfyldt, hvis avleren opfylder de tekniske og praktiske driftsforhold for haller med og uden tæt bund, som er beskrevet i de følgende afsnit.

Haller med tæt bund

Haller, der er forsynet med tæt bund, opfylder de generelle krav til stalde i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nedsivning fra hallen er dermed forhindret. Gulvet skal konstrueres med fald mod gulvafløb, der føres til gylle- eller ajlebeholder. Åbne haller skal langs ydersiden være forsynet med en kant, som forhindrer afløb ud fra hallen.

Gødning og foderspild skal føres til gødningslager. Vandspild fra drikkeventiler samt vand fra vask af bure og anden rengøring skal ligeledes opsamles i gødningslager (gylle eller ajlebeholder). Vandspild fra drikkeventiler kan dog afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer i kontakt med gulvet under burene eller andre flader og materialer, der er forurenet med gødning eller urin.

Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden. Der skal derfor foretages udmugning af gødning og oprensning under burene mindst en gang om ugen.

Minkhaller uden tæt bund
Hvis en farm består af minkhaller uden tæt bund, kan avleren vælge mellem 10 modeller for at overholde de kommende krav til opsamling af gødningen. Disse opsamlingsmodeller fremgår af følgende skema, der består af fire momenter – rendebredde, udmugningshyppighed, halmtilførsel og fodersammensætning. De enkelte momenter beskrives nærmere efter skemaet.

Tankegangen bag skemaet er fleksibilitet mellem de fire momenter, således at hvis der slækkes på opfyldelsen af et driftsmoment, så skal det ekstra tab af næringsstoffer, der er forbundet herved, opvejes ved hjælp af en øget indsats via et eller flere af de andre momenter. Hvis man f.eks. vælger at opsætte en rende med en bredde på 30 cm, hvorved den tilhører kategorien ”over 28 cm.”, er det forbundet med et ekstra tab af næringsstoffer sammenlignet med en rende i kategorien ”over 32 cm.”. Hvis man f.eks. sammenligner løsning 4 og 7, ser man, at dette mertab kan opvejes ved, at avleren tilfører ekstra halm.

Løsning	1) Rendebredde	2) Hyppighed af udmugning i renden	3) Tilførsel af halm	4) Proteinindhold i % af OE i uge 30 - 47
1	over 36½ cm.	1 gang om ugen	halm ad lib.	xxxxx ingen krav
2	over 32 cm.	1 gang om ugen	halm ad lib.	max 32%
3	over 32 cm.	1 gang om ugen	ingen krav	max 31%
4	over 32 cm.	2 gange om ugen	ingen krav	ingen krav
5	over 32 cm.	1 gang om ugen	halm ad lib + 0,2 kg	ingen krav
6	over 28 cm.	dagligt	ingen krav	ingen krav
7	over 28 cm.	2 gange om ugen	halm ad lib.	ingen krav
8	over 28 cm.	2 gange om ugen	ingen krav	max 32%
9	over 28 cm.	1 gang om ugen	halm ad lib.	max 31%
10	over 28 cm.	1 gang om ugen	halm ad lib+0,2 kg	max 32%

Ad 1) Minkhaller uden tæt bund skal være forsynet med et vandtæt opsamlingsareal for gødning, der sikrer opsamling af gødning og vandspild fra drikkeventiler. Dette opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden med en bredde på f.eks. 33 cm – dog mindst 28 cm. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinien for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. En rende på 33 cm placeres f.eks. under de yderste 28 cm af burene og 5 cm uden for burene. Konstruktionen er illustreret i Landbrugets byggeblade. Vandspild fra drikkeventiler kan afledes på anden måde, såfremt der skabes sikkerhed for, at det ikke kommer i kontakt med flader og materialer, der er forurenet med gødning og urin.

Der er allerede etableret opsamlingssystemer under en stor del af de danske minkbure. En lille del heraf er under 28 cm og kan derfor ikke umiddelbart indpasses i det ovenstående skema. I de andre tilfælde er der opsat render uden kendskab til betydningen af rendebredden i ovenstående skema, hvorfor avlerne ikke har haft mulighed for at foretage et valg mellem løsning 1 – 10, da skemaet jo ikke fandtes på det daværende tidspunkt. At disse avlere er kommet kravet i pelsdyrfarmbekendtgørelsen i forkøbet, skal naturligvis ikke komme dem til skade. På farme, der den 26. marts 2004 er forsynet med opsamlingssystem med en mindre rendebredde end 32 cm, sidestilles disse render derfor med kategorien ”rendebredde over 32 cm” i ovenstående skema. Tilsvarende gælder for opsætning af render, der var anmeldt til kommunen inden den 26. marts 2004. Ved senere udskiftning af disse render pga. almindelig slid og ælde skal der opsættes render således, at de indtræder på normal vis i ovenstående opsamlingsmodel. Det betyder, at render med en bredde på f.eks. 25 cm med tiden skal udskiftes med render på minimum 28 cm.

Ad 2) Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden. Der skal derfor foretages udmugning af gødning mindst en gang om ugen og alternativt dagligt eller 2 gange ugentligt afhængigt af, hvilken løsningsmodel, den enkelte avler har valgt. Længerevarende hård frost kan dog umuliggøre udmugning, som derfor kan undlades, indtil vejret igen tillader det.

Af hensyn til fluebekæmpelse skal der på arealet under burene foretages oprensning mindst 1 gang ugentlig. Man kan dog i perioden 1. maj til 1. november nøjes med at fjerne halmen under burene 1 gang om måneden og i den øvrige del af året hver anden måned, såfremt det ikke medfører uacceptable fluegener for omgivelserne. Hvis der på en farm konstateres fluegener specifikt begrundet i, at halmlaget under burene ikke fjernes hyppigt nok, kan dette kræves fjernet én gang ugentligt. Oprensningsmaterialet skal ligesom halmen til opsugning af næringsstoffer føres til gødningslager eller udspredes på landbrugsarealer som gødning.

Ad 3) Til opsamling af næringsstoffer af den urin, der afsættes udenfor rendearealet, skal det resterende areal under burene tilføres et materiale, som kan opsuge næringsstofferne. Dette opfyldes ved hjælp af halmtilførsel.

Ved ”halm ad libitum” menes, at der altid skal være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden. Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages.

Ved ”halm ad lib+0,2 kg” menes, at der foruden tilførsel af ”halm ad libitum” til dyrene skal udlægges 0,2 kg. halm pr. uge pr. årstæve under burene.

Ad 4) En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. De 10 løsningsmodeller er derfor afhængige af, hvilket foder avlerne anvender i perioden fra uge 30 til uge 47 – begge uger medregnes. Skemaet skelner mellem ”ingen krav” til fodersammensætningen, ”max 32%” eller ”max 31%”. Da der dagligt er udsving i fodersammensætningen, skal avlerne dog kun kunne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Efter at de gødningsopsamlingssystemer, der er omfattet af bekendtgørelsens tidlige frist i overgangsordningen, har været i funktion i 2 år, gennemføres en evaluering af, om branchen som helhed gennemsnitligt ud fra de faktiske målinger har efterlevet foderplanerne. Hvis branchen ved denne evaluering ikke lever op til målsætningen, vil der for den efterfølgende sæson efter forhandling med Skov- og Naturstyrelsen kunne kræves øvrige stramninger. På tilsvarende måde gennemføres der herefter evaluering årligt.

Haller uden fast bund til andre kødædende pelsdyrarter end mink
For pelsdyrarter som ræve og finnraccoon sker afsætning af gødning og urin fordelt over hele burets areal. Det er derfor ikke - som for mink – muligt at opsamle hovedparten af gødningen i gødningsrender eller lignende under en mindre del af burarealet. Der bør derfor som hovedregel være tæt bund under hele burarealet. Såfremt der ikke er tæt bund, skal der udlægges halm eller andet materiale, der kan opsuge næringsstofferne i gødningen. Indtil der foreligger godkendte byggeblade eller anden dokumentation for, hvilke mængder af halm og andet materiale, der er nødvendigt for at opfylde opsamlingskravet, kræves der en mængde på 100 og 150 kg halm pr. årstæve for henholdsvis sølvræve og blåræve.

3) Hvornår skal opsamlingskravene være opfyldt?

For eksisterende, nyetablerede og udvidede pelsdyrfarme med 600 eller flere årstæver skal de anmeldelser og ansøgninger (f.eks. ansøgning om byggetilladelse og landzonetilladelse), der er nødvendige for at opfylde betingelserne om opsamling af gødning, være modtaget af den relevante myndighed inden den 31. december 2004. Når samtlige de nødvendige tilladelser er meddelt avleren, skal opsamlingssystemet være etableret senest et år senere. Det bevirker, at hvis kommunen modtager de forskellige ansøgninger den 31. december 2004, og avleren f.eks. får den sidste tilladelse den 1. april 2005, så skal opsamlingssystemet være etableret den 1. april 2006.

For eksisterende, nyetablerede og udvidede pelsdyrfarme med under 600 tæver gælder en tilsvarende ordning, således at anmeldelser og ansøgninger dog først skal være modtaget af kommunen inden den 31. december 2007. Kravet om opsamling af gødning skal ligeledes være opfyldt senest et år efter, at alle påkrævede tilladelser er meddelt – afhængigt af hvornår avlerne indsender ansøgningerne og af myndighedens sagsbehandlingstid typisk i løbet af 2009.

Ved udvidelse af bestående farme gælder ovenstående overgangsordning således, at farmens størrelse beregnes ud fra det samlede antal årstæver efter udvidelsen.

For sommerfarme er fristen for indsendelse af ansøgninger med videre den 31. december 2007 uanset farmens størrelse.

For anmeldelser/ansøgninger, der ikke er omfattet af overgangsordningen, fx efter 31. december 2007, skal opsamlingskravene opfyldes ved ibrugtagning.

Hvis der er særlige behov for beskyttelse af grundvandsinteresser, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at kravet om opsamling af gødning opfyldes på et tidligere tidspunkt. Dette gælder for farme, der ligger

- indenfor eksisterende vandindvindings oplande til almen vandforsyning

- i områder, der i regionplanen er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, og

- i områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområde vedrørende nitrat.

Sådanne påbud skal forvarsles i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler, og fristen for påbuddets efterkommelse fastsættes under hensyntagen til, at der for øvrige farme gælder en frist for opfyldelse af opsamlingskravet på et år efter alle påkrævede tilladelser er meddelt.