Fokus på frugtbarhed

- året igennem

I de senere år har der været en pæn fremgang i Midtjyllands Pelsdyravlerforening på skindsiden. Mange avlere vejer hvalpene inden sortering, hvilket har givet størrelsen et vældigt løft opad. Sorteringskurser og skindudstillinger viser vejen frem med hensyn til de øvrige skindegenskaber. Pelsningskontrollen i Midtjyllands Pelsdyravlerforening har været med til at sætte fokus på betydningen af et godt pelsningsarbejde, og har ført til en markant fremgang på denne front.

Vi må imidlertid erkende, at det gennemsnitlige avlsresultat i Midtjyllands Pelsdyravlerforening står i stampe. I perioden 1993-2000 er antal hvalpe/parret tæve uændret. Til sammenligning kan nævnes, at Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening i samme periode er gået frem med 0,26 hvalpe/parret tæve og ligger således næsten 0,6 hvalpe over MP! Det er klart, at hvis man kan holde samme skindpris, så er der bedre økonomi på bundlinien ved at producere flere hvalpe per tæve.

At det kan lade sig gøre at producere mange hvalpe per tæve samtidig med, at man producerer gode og store skind er der mange beviser for. Man behøver ikke at kigge længere end til hitlisten for at se, at mange af de avlere, der ligger helt i toppen skindmæssigt, også har gode hvalperesultater. Og nogle af disse avlere findes også i Midtjyllands område!

I dette lille hæfte fortælles om forskellige måder man i løbet af året kan forbedre frugtbarheden på. Tager man konsekvensen og følger disse råd, samt drager erfaringer fra andre dygtige avlere, vil man helt sikkert kunne se nogle positive resultater indenfor blot få år.

Januar-februar

I januar måned har man allerede udvalgt de dyr, man vil anvende til videre avl, så avlsmæssigt er der ikke så meget at komme efter for at forbedre frugtbarheden. Derimod skal man i hele vinterperioden sørge for en optimal fodring og pasning af dyrene for at få en god parringssæson og derved godt hvalperesultat.

Det er vigtigt, at både hanner og tæver har det rigtige huld, d.v.s. hverken for tykke eller for tynde. For at sikre dette skal dyrene huldstyres individuelt. Dette kan gøres ved for eksempel at køre en runde med en tom fodermaskine én gang ugentlig. Når man kører forbi dyrene vil de stå op og kigge, og man kan nemt vurdere deres huld. Er de for tykke skal de have en rød tøjklemme, som betyder "mindre foder" og er de for tynde skal de have en grøn tøjklemme som betyder "mere foder". Ved at køre med en tom fodermaskine kan man bedre koncentrere sig om selve huldvurderingen. Straks efter køres en runde med foder - for ikke at drille dyrene længere end nødvendigt!

Hannerne bør slankes så de hurtigst muligt kommer af med deres hvalpefedt. Dog skal de ikke være for sultne når de går ind i parringsperioden, da det kan resultere i slagsmål frem for parringer. Tæverne skal kun reduceres i foder et par uger før flushingen begynder for at forøge deres appetit. Det er ikke et mål i sig selv at gøre dem tynde – blot sultne. Fem dage før parringen begynder skal tæverne fodres helt efter ædelyst – det er flushingen, og resulterer i flere løsnede æg og bedre brunstudvikling.

Marts

I parringsperioden lægges kimen for det kommende avlsresultat. Det er derfor vigtigt at få kimen lagt godt, så der kan komme så mange hvalpe som muligt ud af så mange tæver som muligt!

Både tæver og hanner skal fortsat fodres efter ædelyst. Det skal man så vidt muligt fortsætte med i hele parringsperioden.

Tæver skal helst parres to gange for at få et optimalt resultat. To parringer resulterer normalt i flere hvalpe samt en lavere goldprocent. Det er især ungtæver, der helst skal parres 1+9.

Resultater fra avlsdatabanken viser, at der er klar tendens til, at tæver gentager deres parringsadfærd fra år til år. Derudover nedarves parringsadfærd til døtrene. Det betyder, at hvis en tæve ikke var villig til at parre to gange sidste år, er der større sandsynlighed for, at hun vil være ligeså tvær i år, samt at hendes døtre også kun vil lade sig parre én gang. Og tæver der kun er parret én gang, har generelt en langt højere goldprocent end tæver, der er parret to gange. Hanner med dårlig parringsvillighed har ikke bevisligt en dårligere frugtbarhed, men hvorfor tage chancen? Man bør i det hele taget undgå at anvende de dyr, der viser dårlige tegn på brunstudvikling, d.v.s. dårlig parringsvillighed i hele perioden, eller at de kommer i gang for sent i sæsonen.

Er der store problemer med sterile hanner, bør der foretages sædundersøgelser i parringssæsonen. Herved har man mulighed for at udelukke nogle af de hanner, der er sterile som følge af dårlig sædkvalitet.

I produktionsgruppen, hvorfra alle hvalpe pelses, er det ligegyldigt om man ved, hvem faderen er. Man kan derfor med fordel foretage krydsparringer, d.v.s. parringer med mere end én han. Man bør i hvert fald forsøge at udnytte de bedste hanner så meget som muligt, og ikke lade dem sidde ledigt hen - det har de jo gjort lige siden pelstid!

April

Det er vigtigt, at tæverne holdes i det rigtige huld i drægtighedsperioden. De må hverken være for fede eller for tynde. Fra parring og frem bør de fodres efter noget der ligner tilnærmet ædelyst, dog uden at gå over gevind. Bliver de for fede, får de problemer omkring fødslen. Det er ikke hensigtsmæssig at slanke tæverne for meget i den sidste del af deres drægtighed, da det netop er her, at der kræves næringsstoffer til opbygning af yvervæv, dannelse af mælk samt fosterudvikling. Er de for tynde ved fødsel, har de heller ikke noget at stå imod med og kan nemmere bukke under for f.eks. diegivningssyge.

Der skal altså sørges for, at tæverne har et huld i drægtighedsperioden, der hverken kræver slankning eller opfedning senere hen. Det er ikke så nemt i praksis, da dyrenes appetit og huld ikke alene påvirkes af fodringen men også af andre ydre faktorer såsom redekasseforhold og vejret. Men at være en dygtig dyrepasser kræver, at man evner at se sine dyr og have fornemmelsen for, hvordan de skal passes og plejes.

Viser der sig alligevel at blive problemer med fødslerne som følge af for dårlig kondition hos tæverne, kan man reducere foderet i nogle dage for at få tæverne til at motionere. De skal ikke gøres hverken tynde eller stressede, de skal blot op og bevæge sig.

Fedtede hvalpe kan resultere i tab af en del hvalpe. Der kendes endnu ikke nogen sikker metode til at forebygge sygdommen, men man bør gøre hvad man kan for at nedsætte stressmulighederne hos tæverne samt smitterisikoen. Én god metode er at sætte tæverne i hver andet bur. Forsøg viser, at det især hos unge standard tæver giver både flere og større hvalpe ved fravænning, samt nedsætter frekvensen af fedtede hvalpe. Man skal ganske vist køre lidt længere med fodermaskinen i diegivningsperioden, men der er til gengæld ikke så langt at gå, når skal fravænnes/udsættes hvalpe.

Maj

I denne periode ses resultaterne af det forudgående arbejde med at bane vejen for en optimal frugtbarhed.

Avlsarbejdet i efteråret, fodringen i vinter- og forårsmånederne, og parringsteknikken har alle haft indflydelse på det, der er i redekasserne i disse dage. Nu er løbet kørt med hensyn til tævernes frugtbarhed. Fra nu af er det et spørgsmål om at holde liv i de hvalpe der er, og sørge for at de trives.

For det meste er det bedst at lade tæven ordne redebygningen, fødslen og pasningen af hvalpene. Desto mere fred og ro tæven og hendes kuld kan få, jo bedre. For mange forstyrrelser, hvor man roder rundt i halmen for at kigge på hvalpene, eller med vold og magt jager tæven væk fra sine små poder, er ikke gavnlig. Normalt kan man høre eller se, hvis der er en tæve eller et kuld der trænger til en hjælpende hånd – ellers skal man lade dem være i de første dage.

Notér fødselsdatoen på tævekortet, når der kan høres pibelyde fra redekassen. Antal hvalpe i kuldet kan optælles nogle dage senere. Samtidig kan man vurdere, om hvalpene er trivelige. Det kan være nødvendigt at flytte rundt på hvalpene, så tæver, der kun har én hvalp, får nogle flere og hvalpe, der ikke trives i deres egen kuld, kan komme over til en anden tæve. Ved at udjævne kuldene optimerer man produktionen. Avlsmæssigt er det bedst at lade tæven beholde sine hvalpe, så man kan vurdere, om hun evner at passe et stort kuld eller ej. Man må vælge, hvad man synes er vigtigst i denne forbindelse.

Notér endvidere, hvis der findes døde hvalpe. Tæver, der har store dødsfald i deres kuld, bør ikke beholdes til videre avl, og deres afkom bør heller ikke anvendes til avl. I det hele taget bør man notere sig, hvilke tæver har de bedste moderegenskaber, da det tyder på, at dette til en vis grad er arveligt. ”Moderegenskaber” er et udtryk for, om tæven passer godt på sine hvalpe, ved at sørge for at holde dem varme og velnærede. Egenskaben kan måles ved at registrere om tæven har mange og trivelige hvalpe. Et lille kuld trivelige hvalpe eller et stort kuld utrivelige hvalpe er uønskede.
I de første 8-10 dage efter fødsel skal der ikke fodres efter ædelyst. Tæven skal fodres, så hun kan producere den mængde mælk, hvalpene har brug for. Producerer hun meget mere mælk, end hvalpene kan tage fra, øger man risikoen for spændt yver hos tæven og dermed muligvis for yverbetændelse og/eller fedtede hvalpe. Men efterhånden som hvalpene drikker øgede mængder mælk, skal tæven have mere foder. Kuldene skal fodres individuelt forstået på den måde, at der fodres ud fra hvornår kuldet er født, og hvor mange hvalpe der er i kuldet. Med denne fodring er der større chancer for et godt hvalperesultat.

Når man er nået frem til omkring den 5. maj kan man flytte de tæver, der endnu ikke har født, til en anden hal. Så vil de sidstfødte hvalpe ikke så nemt blive smittet af de ældre hvalpe, hvis der skulle komme et udbrud af fedtede hvalpe. Det gør desuden fodringen nemmere, hvis man har de tidligt fødende og de sent fødende i forskellige grupper. Og så giver det mere ro i de haller, hvor der er fødte hvalpe, hvis tæverne, der ikke har fødte hvalpe, fjernes. Omkring 15. maj kan de sidste ikke-fødende tæver (goldtæverne) flyttes igen, så de går for sig selv.

Juni

På nuværende tidspunkt har man mange oplysninger, der kan bruges til at finde de mest frugtbare dyr. Det er vigtigt, at man ikke kun anvender ét kriterium, som f.eks. kuldstørrelse, men i stedet anvender så mange kriterier som muligt. Det resulterer alt andet lige i en hurtigere avlsfremgang. Man kan allerede nu frasortere omkring 30% af hvalpene på grundlag af følgende kriterier:

- Goldprocent: Hvalpe med en far, der har for høj goldprocent sættes ikke i avl. Heller ikke faderen.

- Tabsprocent: Hvalpe fra en far eller mor, hvorfra der dør for mange hvalpe, sættes ikke i avl. Heller ikke faderen eller moderen.

- Parringsvillighed: Hvalpe fra en mor, der kun har parret én gang, sættes ikke i avl. Heller ikke moderen.

- Kuldstørrelse: Hvalpe født i for små kuld sættes ikke i avl. Heller ikke moderen.

- Kuldindeks: Hvalpe med for lille kuldindeks sættes ikke avl. Heller ikke moderen.

De hvalpe, som ikke tilfredsstiller kravene med hensyn til frugtbarhed, behøver ingen hvalpekort. Så slipper man også for at sortere hvalpene til efteråret.

De ovenfor nævnte avlsfaktorer er nemme at udvælge dyr efter; det kan foregå ved computeren eller ved at kigge på kortene, men man skal tænke på, at der skal være et vist dyremateriale til rådighed til selve livdyrbedømmelsen. En tommelfingerregel er, at hver gang der fravælges 1% af dyrene på én egenskab, mistes der 1% fremgang på de andre egenskab-er. Derfor er det meget vigtigt, at analysere bestanden med hensyn til stærke og svage sider, og derefter satse på at forbedre de svage sider.

Juli-november

Ved vurdering af årets hvalperesultat er det vigtigt at vurdere på det rigtige grundlag. Man skal tage højde for, hvordan året har været i gennemsnit for andre avlere. I stedet for at sætte et mål der f.eks. hedder ”6,0 hvalpe/parret tæve” bør man i stedet stræbe efter f.eks. ”0,5 hvalpe over gennemsnittet”. Så tages der højde for de udsving, der generelt er fra år til år. Har man et enkelt år færre hvalpe, end man plejer at have, skal man så vurdere, om det er fordi man selv har gjort noget anderledes, eller om det er en årspåvirkning. Er det en årspåvirkning, hjælper det jo ikke blot at ændre på sin farmpraksis.

En god fodring og pasning af dyrene i løbet af sommeren er med til at sikre, at dyrene udvikler sig optimalt. En god opvækst giver grobund for en normal og frugtbare kønsudvikling senere hen.

December

Fodringsrytmen har en vis effekt på dyrenes reproduktion. "Reproduktion" i denne forbindelse drejer sig både om parringsvillighed og frugtbarhed. Praktiske erfaringer tyder på, at både hanner og tæver skal af med deres "hvalpefedt" før parringssæsonen sætter ind. En vis slankning resulterer normalt i flere hvalpe/kuld og flere frugtbare tæver. "En vis slankning" er dog ikke det samme som en afmagringskur! Det anbefales at undgå voldsomme vægttab - 15-20% af dyrenes vægt i november er tilpas at tabe sig.

Hannerne begynder allerede i december at danne sædceller. Sædceller er levende små væsener, og skal have tilfredsstillende forhold at blive dannet under. Det betyder, at hannerne ikke må komme i voldsom ernæringsunderskud og at de helst skal have en god almen sundhedstilstand. Begge testikler skal være til stede i pungen, de skal være faste og have en normal størrelse. Testikler over normal størrelse giver ikke bedre frugtbarhed eller parringsvillighed, mens små eller bløde testikler er uønskede. Man skal kontrollere, om alt er i orden med testiklerne allerede før nytår.