Værdien af Pelsegenskaber

Hvorledes vægter auktionskunderne skindegenskaberne?

Når man skal fastlægge sine avlsmål og vægtningen mellem de forskellige delegenskaber, så er det vigtigt at kende værdien af disse egenskaber. For at fastlægge værdien af de forskellige egenskaber kvalitet, størrelse, farve, renhed og tillægsoplysninger, så har de nordiske landes via deres samarbejde i NJF (Nordiske Jordbrugs Forskere) i en længere årrække lavet analyser på skindpriserne.

Når man skal finde værdien af for eksempel størrelse i forhold til kvalitet, så kan man ikke bare kigge på sæsonens gennemsnitspriser for en given størrelse og en given kvalitet. Dette vil give et forkert resultat, da en lang række faktorer vil påvirke en sådan analyse:

  • Der sker typisk en prisudvikling hen over sæsonen
  • Alle størrelse udbydes ikke på alle auktioner
  • Store og små skind har ikke samme kvalitet
For at få et mere korrekt billede af værdien af de forskellige egenskaber, så er man nød til at bruge en større statistisk analyse. Princippet i denne analyse er at forsøge at tage højde for de faktorer, der kan påvirke resultatet. Målet er, at når man får et tal for kvalitet i forhold til størrelse, så er effekten af auktion, tillægsoplysning, farve og renhed fjernet. På denne måde lever analysen op til økonomernes valgsprog 'Alt andet lige'

En anden måde at forstå analysens resultater er, hvis man kigger på auktionernes gennemsnitspriser, så giver analysen en pris, som den ville have været, hvis kollektionen på alle auktionerne havde været ens.

Da denne prisanalyse er lavet for fem forskellige farvetyper af mink og over mange år, så består den af ganske mange tabeller og grafer. Nedenstående figur skulle gerne give et lille overblik over, hvorledes man kan 'surfe' rundt og finde de enkelte delresultater.

PDF-fil med analyse for 2002 / 2003
PDF-fil med analyse for 2000 / 2001 og 2001 / 2002
Analyse for Black
Analyse for Brown
Analyse for Glow
Analyse for Mahogany
Analyse for Pastel
Statistisk model


Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005