Kopenhagen Studio - et trendlaboratorium

Kopenhagen Studio er Kopenhagen Furs internationale inspirationshus for pelsdesign og pelsmode, som er placeret på Langelinie i centrum af København. Området omkring Langelinie har en stor koncentration af kreative virksomheder indenfor design, arkitektur, mode, film og reklame, hvilket gør stedet ideelt for Kopenhagen Furs innovative ambitioner.
Kopenhagen Studio er et trendlaboratorium, som opfanger modens tendenser. Internationale designere, modehuse, trendspottere og andre kreative mennesker kommer fra hele verden til Kopenhagen Studio for at samarbejde med husets dygtige buntmagere og designere, og for at få inspiration til, hvordan de kan bruge pels i deres kollektioner.

Øverst på dagsordenen står nytænkning og udforskning af nye veje til at udvikle måden pels bruges på. Kopenhagen Studio er en dynamisk partner for den internationale pels- og modebranche.
Den danske brancheorganisation Dansk Textil & Beklædning lejer 2. etage i Kopenhagen Studio til at drive et trendstudio, der supplerer organisationens afdeling i Herning. Foruden et trendbibliotek med magasiner og trendrapporter, afholder Dansk Textil & Beklædning foredrag og workshops i huset.

I Kopenhagen Studio vises konstant forskellige udstillinger med de nyeste teknikker til forarbejdning af pels og eksempler på de bedste pelsdesigns.
Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005