Om Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for rå pelsskind og midtpunkt for den internationale pelshandel.

Kopenhagen Fur har lanceret et label-system og fire nye kvalitetsbetegnelser, der vil følge skindet helt ud til slutbrugeren.

Kopenhagen Furs labelsystem sætter nye standarder for kvalitetssortering af pelsskind - standarder baseret på avanceret teknologi og årelang erfaring med fokus på kundernes behov. De fire Kopenhagen Fur labels er et resultat af en standardiseret kvalitetssortering som vil komme hele pels- og modebranchen til gode.
Kopenhagen Fur er mere end blot et navn. Det er et internationalt kvalitetsmærke.

Som global leder for pelsproduktion vil vi hos Kopenhagen Fur fortsætte med at styrke vores position som verdens største auktionshus ved at tilbyde det bedste og mest omfattende udvalg af mink og andre skind. Købere kommer fra hele verden til vores 5 årlige auktioner i København. Hvert år bortauktioneres mere end 15 mio. minkskind så vel som et stort antal andre skind så som ræv, chinchilla, sæl, zobel, swakara, kanin og karakul.

Med vores fire nye labels introducerer vi det ultimative labelsystem, som kun kan implementeres succesfuldt af Kopenhagen Fur på grund af vores store skindmængde, vores ledende position og vores kompetenceniveau.
Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005