Vejledning til Sommerskemaer 2008
Så er det tid til at udfylde Sommerskemaerne for 2008. Fra i år foregår det KUN elektronisk via log on på hjemmesiden. For de avlere, der ikke har adgang til internettet, kan registreringen gøres pr. telefon. Sidste frist for indtastning er torsdag den 7. august 2008.
Indberetning på internet sker således
Du skal foretage log on til din konto og her finder du først menupunktet SKEMAER og derunder FORVENTET LEVERING OG AVLSRESULTAT. Det er en god ide at have forberedt og sammenlagt tallene, inden du starter registreringen.
Optagelse på Hitlisten 2008
Ønsker du optagelse på Hitlisten, kan du tilmelde dig efter indtastning af avlsresultatet. I det tilfælde skal du opgøre avlsresultat for samtlige skindtyper på farmen (samme som tidligere år).
Kvitteringsbillede på skærmen
Efter færdig indtastning vil du få et kvitteringsbillede op på din skærm. Hvis der skulle være fejl i din indtastning, vil dette ligeledes fremgå af skærmen, og dine tal er således først registreret, når kvitteringsbilledet kommer på din skærm. Hvis du efterfølgende vil kontrollere dine tal, kan du gå ind i menuen GAMLE SKEMAER, hvor dine tal for 2008 vil fremgå. Hvis 2008 ikke vises, er dine tal ikke blevet registreret.
Materialebestillinger
Du kan bestille og købe materialer som nylonstrenge, pistol til nylonstrenge samt værktøj til påsætning af taloner via hjemmesiden under menupunktet MATERIALEBESTILLING. Du kan også finde bestillingen på samme side under Forening, Medlemstilbud og Materialebestilling.
Telefonservice til avlere uden internet
De avlere, som endnu ikke har mulighed for at indtaste oplysninger selv, kan ringe til Laboratoriet på tlf. 43 26 10 01 eller Avlerservice på tlf. 43 26 12 55, som vil indtaste tal og bestillinger på kontoen. Hvis du bruger denne service, bedes du gøre dine tal klar, inden du ringer. Afhængig af hvor travlt der er, når du ringer, kan der blive tale om, at vi ringer tilbage til dig på et aftalt tidspunkt.
Vejledning og hjælpeskemaer
Link til vejledning samt hjælpeskemaer til brug for indberetning af dine oplysninger og bestillinger.
Specielt for Chinchillaavlere
Chinchillaavlere skal kun indberette forventet levering efter samme brug af log on eller telefonservice, som beskrevet i dette brev. Du skal angive det samlede antal Chinchillaskind, som forventes indleveret til og med december-auktionen 2009. Sidste frist for indberetning er torsdag den 7. august 2008, og du vil modtage talonerne fra Kopenhagen Fur i september måned 2008.
Chinchilla Hitlisten
Alle Chinchillaavlere optages automatisk på Hitlisten. Hvis du ikke ønsker optagelse, beder vi dig kontakte Avlerservice på tlf. 43 26 12 55 eller pr. e-mail til
Sidste frist for indtastning er torsdag den 7. august 2008.