American Legend har nu afsluttet salget af 1,6 millioner minkskind og dermed er salgssæsonen også slut for det amerikanske auktionshus. Det totale udbud i sæsonen rundede 3,3 millioner minkskind.
Der var godt 200 kunder til den sidste auktion, hvor samtlige skind blev solgt. Ifølge kunders vurdering faldt sorte hanskind med 5-10 procent i forhold til American Legends februar-auktionen, mens tæveskindene var ca. 10 procent billigere. Samme tendens var der på Mahogany.
Kunderne er nu taget videre til Toronto, hvor NAFA udbyder 2,4 mio. minkskind fra den 21. maj.