Rektorer holder generalforsamling hos Kopenhagen Fur

08 May 2008

I dag gæster 120 rektorer fra europæiske dyrlægeuniversiteter Kopenhagen Fur. De er alle medlem af organisationen European Association of Establishment for Veterinary Education (EAEVE), som afholder generalforsamling i auktionssalen hos Kopenhagen Fur i Glostrup.

Det er rektorer fra hele EU samt Tyrkiet der deltager i generalforsamlingen, hvor de blandt andet diskuterer uddannelsesniveauet af dyrlæger i Europa og samler op på brug nye metoder og redskaber.

Det er det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der står for arrangementet, og Institutleder, lektor og dyrlæge Lic.Med.Vet Hans Henrik Dietz er meget glad for, at de har kunne låne lokaler hos Kopenhagen Fur.

 

- Jeg har ofte arbejdet sammen med Kopenhagen Fur, men derfor er det naturligvis meget dejligt, at vi kan låne disse flotte lokaler, siger Hans Henrik Dietz.

 

Alle de 120 deltagere spiser frokost hos Kopenhagen Fur, og slutter deres program for i dag med en rundvisning i huset.

 

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005