Fødevareministeren til modeshow i Kina

24 April 2008

En delegation fra Landbrugsraadet har sammen med fødevareminister Eva Kjer Hansen har været i Kina på et erhvervsfremstød. Besøget har blandt andet omfattet en konference om fødevaresikkerhed med kinesiske regeringsrepræsentanter samt danske og kinesiske erhvervsinteresser.

 

En hel dags konference blev den 22. april afsluttet med en gallamiddag og et pelsmodeshow tilrettelagt af Kopenhagen Fur. Pelsmodeshowet viste dansk-kinesisk samarbejde i praksis, idet de viste pelsstyles var kreeret på Kopenhagen Fur Tsinghua Studio – et designcenter, som Kopenhagen Fur åbnede i Beijing for snart halvandet år siden i samarbejde med der kinesiske universitet Tsinghua. På centeret bliver kinesiske designstuderende præsenteret for pelsdesign og de bliver blandt andet undervist af designudviklerne i Kopenhagen Studio.

 

- Jeg var virkelig imponeret over de mange kreative måder, at bruge pels, som jeg aldrig har forestillet mig. Og så er det spændende at se et fantastisk dansk produkt designet af disse meget talentfulde kinesiske designere, siger Eva Kjer Hansen.

 

Showet blev vist på Peninsula Hotel i det centrale Beijing med 200 deltagere.

 


Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005