Positive forventninger til april-auktion

04 April 2008

På onsdag den. 9 april starter fire dages auktion hos Kopenhagen Fur, og allerede nu er der travlhed i auktionshuset i Glostrup.

 

De sidste skind er ved at blive sorteret færdig, og der bliver fart på de fire dage. Alene torsdag den 10. april vil et rekordstort antal på 2,6 millioner minkskind blive sat til salg samtidig med, at der denne dag også sælges swakara-skind.   

 

Alt i alt vil omkring 4,6 millioner skind blive sat til salg og det er både mink, sæl, ræv, chinchilla og swakara.

 

473 kunder er allerede tilmeldt auktionen, hvoraf 224 af dem er asiatere, og det forventes at omkring 500 kunder vil have besøgt auktionssalen på de fire dage.

Allerede fra lørdag den 5. april har køberne mulighed for at komme ind og efterse skindene, og det er en mulighed mange købere benytter sig af, så der vil være mange mennesker i huset hele næste uge.

 

Forventningerne til auktionen er høje, især set i lyset forårets udstillinger og auktioner rund omkring i verden. Indkøberne har købt stort ind efter kolde vintre i Kina og Rusland, og det betyder større efterspørgsel og tro på markedet.

 

Efter Kopenhagen Furs februar-auktion, har priserne på de andre pelsauktioner i verden, holdt niveauet eller været lidt over de priser man så på februar-auktionen

Salgsdirektør i Kopenhagen Fur Erik Neergaard tør ikke love for meget før auktionen, men siger:

 

- Jeg er sikker på det bliver en god auktion. Når man ser på udviklingen rundt omkring i auktionshusene, kan man se en opadgående tendens i pris niveauet, og det tegner godt.

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005