Kopenhagen Fur støtter velgørenhed

25 March 2008

Kopenhagen Fur deltog for nylig i the Danish Gala Ball i Beijing, ved at tilbyde en taske i mink til auktion ved festen. Kopenhagen Fur har i flere år deltaget i dette arrangement ved at donere pelsprodukter til auktion. Mink-tasken startede med bud på 6.000 yuan (4.100 kr.) og endte med at blive solgt til 8.000 yuan (5.450 kr.).

 

Dette var den tolvte udgave af the Danish Gala Ball, der arrangeres af Danish Chamber of Commerce in China. 420 gæster deltog i begivenheden og var aktive i budgivningen for en række produkter fra firmaer, der dermed støtter velgørenheds-projektet. Ved arrangementet blev der indsamlet for knap 1 million yuan (ca. 700.000 kr.). Pengene går til velgørenhed i Kina.

 

De seneste to år er en del af beløbet brugt til at bygge skoler i det vestlige Kina.


Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005