For 9. år i træk er det globale salg af pelsvarer steget. Det viser den årlige opgørelse fra IFTF, den internationale pelsbranches samarbejdsorganisation.
- Pels er mere relevant end nogensinde før for luksusvareindustrien. De virkeligt stærke designerbrands er kompromisløse i deres jagt på luksus, og her er pels et stærkt svar, siger Andreas Lenhart, formand for IFTF.
Opgørelsen fra IFTF over pelssalget viser, at der i 2007 blev omsat for lidt over 15 milliarder US dollars i detailleddet. Det er en stigning på 11 procent i forhold til 2006. Opgørelse omfatter helpels og tilbehør i pels.