Selvtillidskonkurrence

22 February 2008

Igen i år på Landsudstillingen kan avlere få afprøvet deres kvalitetssans i Kopenhagen Furs sorterings konkurrencen. Her skal avlerne blandt andet finde den bedste kvalitet af skind og oprangere skind efter typer.

Lone Lyhne fra Kopenhagen fur som står på standen, er meget positiv over det store antal, der allerede har lagt vejen forbi.

 

- Vi har haft mange nye deltagere i år, og det er rigtig godt, at de tør komme og prøve kræfter med det her, siger Lone Lyhne

 

Af de mange nye avlere der har prøvet, har de fleste været på kvalitetskursus hos Kopenhagen fur, forklarer Lone Lyhne, og det har givet dem mod på konkurrencen. De vil ind og prøve det de har lært i praksis.

 

- Jeg havde en ung fyr her før, og han struttede simpelthen af selvtillid. Han mente han havde lært så meget på sine kurser så han var helt sikker på han nok skulle vinde noget, smiler Lone Lyhne.

 

Avler Kim Feldborg fra sjælland har lige prøvet konkurrencen for første gang. Han har været på Landsudstillingen mange gange før, men der er altid kommet noget i vejen for, at han kunne nå konkurrencen, alligevel er hans selvtillid i top:

 

- Jeg synes ikke det var så svært, men man kan jo aldrig vide hvordan det går, men jeg håber da på, at jeg ender blandt de bedste 10 pct., siger Kim Feldborg.

 

Vinderen af skindsorterings konkurrencen er den, der har færrest fejl, og vinderen får en faglig rejse til pelsbyen Kastoria i Grækenland.

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005