Rævene venter på fagligt funderede regler for indhusning
I 1999 blev Europarådets rekommandation for pelsdyrhold vedtaget. Rekommandationen byggede på den tilgængelige, faglige viden, og i 2001 fremkom daværende justitsminister Frank Jensen med en bearbejdet dansk udgave i form af ny bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. På grund af regeringsskiftet i 2001 nåede bekendtgørelsen ikke at blive sat i kraft i sin daværende form baseret på Europarådets rekommandation.
Frank Jensens efterfølger, justitsminister Lene Espersen, satte bekendtgørelsen på hold, da det blev klart, at Det Dyreetiske Råd ville udarbejde en rapport om pelsdyrproduktion. Rapporten blev offentliggjort i januar 2003, og i de følgende år blev spørgsmålet om hold af ræve gjort til et politisk spørgsmål snarere end et spørgsmål om fagligt baserede indhusningsregler. Fokus blev flyttet til et ønske - fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse - om forbud mod ræveavl. Allerede i 2002 oplister Dyrenes Beskyttelse (i brev af 22. marts 2002 til Folketingets Retsudvalg) en række krav til ræveproduktionen under overskriften ”Afvikling af ræve på farme i Danmark”. Her konkluderer Dyrenes Beskyttelse at:
”Set i lyset heraf vil Dyrenes Beskyttelses krav i realiteten betyde en afvikling af ræveproduktionen. Dyrenes Beskyttelse finder i forlængelse heraf, at den rigtigste løsning vil være at indgå en aftale om afvikling af ræveproduktionen over en årrække på f.eks. 8 år. ”
SF tog Dyrenes Beskyttelses holdninger og krav til sig. Således fremsatte SF i april 2003 et beslutningsforslag, B 160, om afvikling af ræveproduktion. Beslutningsforslaget er med ganske få undtagelser skrevet direkte af fra Dyrenes Beskyttelses krav til ræveproduktion fra året før. Det er værd at bemærke, at disse krav er formuleret før rapporten fra Det Dyreetiske Råd udkom, og at de således ikke baseres på Det Dyreetiske Råds faglige ekspertise. Det fremgår ingen steder, hvilken videnskabelig dokumentation Dyrenes Beskyttelse og dermed også SF baserer sine krav på.
Beslutningsforslaget fra SF/Dyrenes Beskyttelse gav signal til et politisk spil, hvor holdningerne i Fødevareudvalget var delt i tre lejre: Regeringen ønskede fagligt funderede regler for rævehold, SF og DF m.fl. ønskede regler, der gik langt videre end dem, der er fagligt belæg for med en de facto afvikling som resultat, mens S ville følge anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd og Europarådet. Samtidig foreslog S at belyse emnet nærmere ved en høring.
Høringen blev holdt i november 2003. Høringen bragte som sådan ikke nogen afklaring med sig, men man blev efterfølgende enige om at afvente justitsministerens udspil til ny bekendtgørelse. Efterfølgende skiftede S standpunkt, og støttede herefter op om SF’s og DF’s krav til nye regler for rævehold – herunder fast bund, gravemuligheder og indhusning i voliere. Disse forslag var der på intet tidspunkt tvivl om ville føre til et stop for ræveavl i Danmark. Det egentlige formål var ikke at sikre rævene øget velfærd.
I januar 2007 blev bekendtgørelsen så endelig en realitet, men desværre har virkeligheden allerede indhentet bekendtgørelsens manglende faglighed på ræveområdet. Dette er klart dokumenteret i den senere tids avisskriverier og endog en politisk erkendelse i dele af flertallet udenom regeringen; og dette har foreløbig ført til en midlertidig suspension af de nye regler for ræveavl.
I det følgende rettes en række korte faglige kommentarer til indhusning af ræve med fast bund, voliere-system, 2 kvadratmeter og gravemulighed. Gennemgangen viser tydeligt, at dele af reglerne for hold af ræve ikke hviler på et adfærdsmæssigt eller veterinært grundlag. Kommentarerne er suppleret med citater bl.a. fra forskningsresultater fra nordiske forskningsinstitutioner som dokumentation.
Helårsredekasse
Hverken i Det Dyreetiske Råds rapport om pelsdyravl fra 2003 eller i Europarådets rekommandation om beskyttelse af pelsdyr anbefales et krav om en helårsredekasse. I begge faglige publikationer anbefales derimod, at burene beriges med en kasse. En sådan kassefunktion kan udformes, så den kan implementeres på de eksisterende rævefarme uden at give væsentlige konstruktionsmæssige eller hygiejniske problemer.
Fast bund
Flere forsøg har vist, at rævene ikke foretrækker fast bund frem for trådbund eller omvendt. Trådbunden hverken generer eller skader rævenes poter. Når det således er muligt at indhuse ræve på trådbund, er dette klart at foretrække i forhold til fast bund, fordi sidstnævnte medfører veterinære problemer, som følge af forringet hygiejne i burene (se afsnit nedenfor).
- ”Det har bl.a. vist sig, at selv om rævene har mulighed for at undgå gulv af trådnet og kun opholde sig på fast gulv, benytter de sig ikke af denne mulighed, hvilket kan tolkes som, at gulvets udformning tilsyneladende ikke har den store betydning”. (Det Dyreetiske Råd, 2003)
- “The wire-mesh section was distinctly preferred to the earthen-floor section for the most behaviours”. (Korhonen et al., 2001)
- “As a conclusion, the postulation that it is painful and unpleasant for the fox to walk on wire floor could not be verified”. (Jeppesen et al., 1998)
- “Foxes preferred to rest on the same floor where they had finished their previous resting bout, often exclusively and independently of floor material or floor level”. (Harri et al., 2000)
- ”It can be concluded that farm foxes originally born and lived in shed cages do not reject wire mesh flooring.” (Korhonen and Niemela, 1997).
Voliere-system
Et voliere-system giver dyrene øget plads og flere muligheder for skjul, men forøger dyrenes frygt. Dette skyldes angiveligt, at dyrene har øget mulighed for at søge væk fra avlerne, hvorved menneskekontakten reduceres. Undersøgelser har desuden vist, at der ikke kan påvises en yderligere velfærdsmæssig forbedring ved at øge indhusningsarealet fra 2 til 4 m2. Voliere-system medfører endvidere veterinære problemer pga. den faste bund (se nedenfor).
- ”I relation til arealet har undersøgelser vist, at rævenes velfærd kan forbedres markant ved at tilbyde dem dobbelt så meget plads som de har i dag, dvs. 2 m2, mens der ikke kan påvises en yderligere gevinst ved at øge arealet til 4 m2. (Det Dyreetiske Råd, 2003)
- ”..the cubs housed in enclosures) show that the foxes housed in enclosures had a greater fear level towards man than the foxes housed in cages”. (Ahola et al., 2000)
Bure på 2 kvadratmeter
Der foreligger fagligt grundlag for at stille krav om, at rævene skal have adgang til bure på 2 m2. Dette krav kan indføres for størstedelen af året, men ikke hele året rundt, da dette vil være ensbetydende med en halvering af burkapaciteten i den periode, hvor hvalpene er fravænnet og frem til pelsning. Netop af denne grund anbefalede Det Dyreetiske Råd følgende løsning:
- ”Undersøgelser har vist, at rævenes velfærd kan forbedres væsentligt ved at give dem et areal på 2 m2. Dette kan sikres ved året rundt at udnytte det samlede buranlæg, således at hvert avlsdyr også i perioden efter pelsning har adgang til et dobbeltbur. Der er her tale om en væsentlig forbedring, som kan gennemføres uden nævneværdige omkostninger for branchen.” (Det Dyreetiske Råd, 2003)
Gravemulighed
Undersøgelser har vist, at rævene ikke har et egentligt behov for at grave. Gravemulighed er derimod en blandt flere andre muligheder for at berige rævenes miljø. I naturen graver ræve for at lave en hule eller skaffe føde. På farmene sørger avleren for en kasse og føden, hvilket fjerner nødvendigheden af at grave. Desuden giver mulighed for at grave veterinære problemer, som følge af forringet hygiejne i burene (se nedenfor).
- ”Hvis bunden i ræveburet består af ny jord, kan rævene bruge den til at grave i, men det er ikke vist, at ræve har et decideret behov for at kunne grave i underlaget. Snarere ser det ud til, at muligheden for at grave i jorden er en mulighed blandt flere andre for berigelse af rævenes miljø”. (Det Dyreetiske Råd, 2003)
- ”Foxes significantly preferred a raised wire-mesh floor to an earthen floor at ground level. Provision of an earthen floor did not motivate foxes to dig”. (Korhonen et al., 1999)
Veterinære forhold
Bekendtgørelsen giver veterinære problemer i form af parasitter (f.eks. hageorm og spoleorm jf. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning). I det nuværende indhusningssystem forsvinder rævenes afføring straks fra dyrenes kontaktflader, fordi det ryger igennem trådbunden. I modsætning hertil vil rævenes afføring ved fast bund, voliere-system eller gravemulighed forblive i indhusningsmiljøet i længere tid med meget ringe hygiejne og øget risiko for overførsel af parasitter til følge.
- ”Access to ground contact increases occurrence of endoparasites and the amount of inferior furs”. (Korhonen et al., 2003)
Det bemærkes desuden, at et minimalt medicinforbrug i husdyrproduktionen er et politisk ønske bl.a. for at undgå udvikling af resistens (som følge heraf er al medicin mod parasitter receptpligtigt). Et krav om de ovennævnte indhusningssystemer vil medføre behov for løbende medicinering mod parasitter.
Løsningen
En oplagt og fagligt funderet løsning af den eksisterende problemstilling er naturligvis at følge anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd. I forhold til den eksisterende pelsdyrbekendtgørelse nødvendiggør det følgende ændringer:
- Der bør ikke stilles krav om hverken fast bund eller gravemulighed i burene.
- Der kan derimod stilles krav om adgang til en kassefunktion hele året rundt.
- Der bør ikke stilles krav om hverken volieresystemer eller bure på minimum 2 m2, da dette reelt svarer til en halvering af produktionskapaciteten på de eksisterende rævefarme. Som anbefalet af Det Dyreetiske Råd bør der dog stilles krav om, at farmenes totale burkapacitet udnyttes hele året rundt. Dette vil bevirke, at alle rævene har adgang til bure på 2 m2 fra pelsning i december og frem til fravænning af hvalpe i maj/juni. I den resterende del af året indhuses rævene på minimum 1 m2.
Erhvervet har en entydig interesse i at medvirke til, at de forhold ræve avles under, er af en sådan beskaffenhed, at rævenes behov tilgodeses. Dette skal ske på et fagligt betryggende grundlag.
Politisk ansvarlighed
Fødevareudvalget besøger i dag en rævefarm, hvor et antal bure forsøgsvist er indrettet efter det nye regelsæt. Som ventet betyder den faste bund i burene, redekassen og sandkassen, at rævene ikke kan holde sig rene og tørre samt at sygdomspresset er uholdbart højt. Det påpegede Dansk Pelsdyravlerforening igen og igen under diverse samtaler og høringer i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, men ordene faldt for døve ører. Et flertal i Fødevareudvalget var helt klart ikke interesseret i de faglige argumenter.
Dyrenes Beskyttelse har efterfølgende udtrykt undren over, at det nye regelsæt ikke er til gavn for dyrene, men som foreningens direktør udtrykker det i pressen: "vi troede, at det nye regelsæt ville gøre det umuligt at holde ræve, og at ræveavlen derfor ville forsvinde." Et de facto forbud mod ræveavl har altid været Dyrenes Beskyttelses mål. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, og Dyrenes Beskyttelse har altid spillet med åbne kort. Det stærkt bekymrende er, at der fra politisk hold ikke har været nogen reaktion på Dyrenes Beskyttelses udtalelser. Politikerne har ensidigt lyttet til Dyrenes Beskyttelse og gennemført et regelsæt, der efter Dansk Pelsdyravlerforenings mening er så restriktivt og uhensigtsmæssigt, at der de facto er tale om en lukning. Hensigten med den nye bekendtgørelse er ikke at forbedre dyrevelfærden i ræveproduktionen. Hensigten er at afvikle ræveproduktionen i Danmark. Og det er noget ganske andet.
Hvad bliver det næste? Lad os f. eks. forestille os, at Blå Kors får tilsvarende politisk gehør, som Dyrenes Beskyttelse har haft i rævesagen. Bryggerierne kunne i så fald blive stillet overfor store krav om laboratoriekontrol af hver eneste flaske, miljøkrav, dokumentationskrav etc. i et omfang, der reelt ville gøre det umuligt at brygge øl i Danmark. Og kravene er tydeligvis ikke fagligt velbegrundede. Formålet er jo ikke at forbedre øllets kvalitet eller bryggeriernes miljøpåvirkning. Formålet er, at lukke bryggerierne ad bagdøren.
Rævesagen er ikke et seriøst folkestyre værdigt. Justitsministeriet er af et flertal i Folketinget blev tvunget til at indføre nogle krav til ræveavlerne, der reelt er grebet ud af luften, i stedet for at være bygget på den videnskabeligt baserede dokumentation om ræves adfærd og behov, der har været forelagt dette flertal adskillige gange under emnets vej gennem tinget. Det er et forkasteligt lovgivningsprincip, politikerne her har knæsat.