Da der ved undersøgelse af blodprøver fra Tvis Pelsdyrfarm er påvist reagenter anses farmen ifølge bekendtgørelsen om plasmacytose for at være et mistænkt pelsdyrhold.
På grund af den usikkerhed, som testforløbet for Tvis Pelsdyrfarm har givet anledning til hos de omkringboende avlere, har Dansk Pelsdyr Laboratorium besluttet, at alle farme beliggende inden for en 5-kilometer zone fra Tvis Pelsdyrfarm skal foretage totaltest af alle avlsdyr, inklusiv salgsdyr, senest den 20. februar 2008. Veterinærmyndighederne har taget Pelsdyrlaboratoriets beslutning til efterretning.