Eventyrlig kampagne i Kina

08 January 2008

H.C. Andersen er den bedst kendte dansker i Kina, og massevis af kinesere har læst eventyrene om Den Grimme Ælling og Den Lille Havfrue. Sidstnævnte har nu fået endnu en opgave udover at underholde store og små. Hun er nemlig blikfanget i Kopenhagen Furs seneste kampagne i Kina.

 

I de fire certificerede Kopenhagen Fur Boutiques holder Kopenhagen Fur lodtrækninger, hvor de heldige vinder minkkåber og capes. Lodtrækningerne startede midt i december og fortsætter indtil midt i januar og der findes vindere hver uge i centrene.

 

De fire centre har allerede mærket effekten af kampagnen. I kampagnens første uge solgte Changchun Paris Spring 160 pelse med Kopenhagen Fur-labels i, og centret i Dalian oplevede en tilsvarende succes. I Shenyang Happy Family blev der solgt næsten 400 pelse bare på juledag.

- Det er sådan en god event. Det løfter virkelig atmosfæren, siger Mr. Jiang Yang, der er direktør for pelssalget i Shenyang Happy Family.

 

Kopenhagen Furs kvalitetslabels er blevet eftertragtede af forbrugerne. De fire certificerede Kopenhagen Fur Boutiques har fået mange forespørgsler fra butikkerne om flere labels.

Priserne, en sort minkkåbe og en minkcape, bliver udstillet i et vindue med et Kopenhagen Fur logo inde i Shenyang Happy Family.

Sammen med lodtrækningerne er der talrige plakater inde i centrene, og udenfor er der også store reklamer. En udstilling, der fortæller om Kopenhagen Fur, er samtidigt at finde i alle centrene.

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005