I dag udkom Berlingske Nyhedsmagasins årlige Guldnummer, som lister de 1000 største virksomheder i Danmark.
Kopenhagen Fur ligger i år nummer 71 på listen, hvilket er et spring opad på 18 pladser i forhold til sidste år.
Derudover er Kopenhagen Fur en af 50 Guldmagere, som er virksomheder, der er gode til at skabe vækst og øge indtjeningen samtidigt. På den liste ligger Kopenhagen Fur nr. 26.
For at blive Guldmager, skal virksomheden have en voksende omsætning, både set over det seneste år og over de seneste 3 år samlet, og den skal også have en høj afkastningsgrad.
Udover listen med Danmarks største virksomheder indeholder Guldnummeret også analyser af 57 brancher.
Kopenhagen Furs branche, ”Handelsvirksomhed i øvrigt”, er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin præget af voldsom vækst.
Ud af de 1000 virksomheder hører 38 til i den branche. Kopenhagen Fur ligger nummer 3.