Tilmeldingfrist til Livdyrsortering forlænges

27 September 2007

Tilmeldingfristen for hjælp til Livdyrsorteringen er forlænget til fredag den 5. oktober.

 

Livdyrsorteringen, der er et tilbud fra Kopehagen Fur Academy, finder sted i ugerne 45 og 46, og betalingen er i år fastsat til 3.000 kr. pr. dag. Tilmelding foregår på samme måde som til de årlige sorteringskurser. Det vil sige på Kopenhagen Furs hjemmeside under "Log on".

 

Man kan vælge mellem en grovsortering eller en finsortering afhængigt af den enkelte avlers ønsker. Under alle omstændigheder giver ordningen mulighed for at få undervisning, rådgivning eller en tæt faglig diskussion med en erfaren skindsorterer. Omkring 30 af Kopenhagen Furs mest erfarne skindsorterer er med i ordningen.

 

Spørgsmål kan rettes til Hanne Kirkegaard, Kopenhagen Fur Academy på mail hki@kopenhagenfur.com eller tlf. 4326 1072.

Nyheder
Kopenhagen Fur | Langagervej 60 | DK-2600 Glostrup | Tel. +45 4326 1000 | Fax. +45 4326 1126 |
© 2005