Årets avlerture går til Namibia og Sydafrika. Det første hold tog af sted i søndags, og de knap 40 deltagere har allerede fået spændende oplevelser.
Første mål var Namibias hovedstad Windhoek, hvor også Agra, som indsamler karaukulskind i Namibia, har til huse. Og der var naturligvis indlagt et besøg. Fra Windhoek kørte selskabet til Swakopmund gennem bjerge og ørken, som Namibia er rig på. Undervejs på køreturen var der masser af vilde dyr som strudse, giraffer, bavianer, springbuk, zebraer, gnuer, vortesvin, kuduer med flere.
Der blev gjort hold på en Karakulfarm, som hedder Niedersachsen. Det var især spændende for de danske pelsdyravlere at opleve, hvordan de namibiske karakulavlere opdrætter pelsfårene i det barske klima. Før flyveturen til Sydafrika var der indlagt en sejltur på Atlanterhavet ud for Walvis Bay, hvor deltagerne oplevede et meget rigt dyreliv med sæler, delfiner, pelikaner, flamingoer. Holdet ankom til Sydafrika i går aftes.
![]() |