Der er nu kommet flere nye informationer på kopenhagenfur.com. Flere avlere har givet udtryk for, at de har savnet link-samlingen, så den har vi nu genoprettet og opdateret. Den er at finde under menupunktet 'Pelsdyravlere'. Det samme er en anden gammel kending ’Kalender’. Den vil løbende blive opdateret med aktiviteter i ind- og udland – globalt og lokalt.
Da en del af de statistikker, der tidligere var at finde i årsberetningen, ikke længere er med, er det nu muligt at søge tilbage og finde en række af de vigtigste nøgletal for foreningen. Statistikkerne ligger under ’Pelsdyravlere’, ’Om Kopenhagen Fur’, ’Statistik’. Her er det muligt at søge informationer om farvefordelinger, minkproduktion, skindsalg og andre nøgletal tilbage i tiden. De seneste tal er naturligvis også med.